37 / 725
24
Otto Mackeprang
Fra anden side er det derfor hævdet, at gaden har fået
navn efter Poesterwijck-bugten ved byen Poest i Pom-
merns østlige del, omtalt i Wagenaers søkort 1582.64 Det
er den samme bugt, som på nutidskort kaldes Putziger
Wiek, og som nævnes i en kancelliskrivelse af 17. april
1572 til rigshovmesteren Peder Oxe. Heri berettes om en
pinke (et handelsskib), som på vejen til Narva skulle
være opbragt af danzigske fribyttere og siden erobret af
kongens skibe i „Putzer\viig“ .63 Navneligheden med Pu-
stervig er umiskendelig. Ejeren af en af kvarterets
grunde har måske opkaldt sin gård efter denne uden
landske lokalitet, hvis navn derpå er blevet overført til
gaden. Eller også kan gadens beskaffenhed have frem
kaldt en sammenligning hermed svarende til for eksem
pel den, der i sin tid fik folk til at kalde det nuværende
Kongens Nytorv for Hallandsås, fordi terrænet her lå
hen i vildt uføre.
Efter en tredie forklaring — og det er trods alt den,
der synes at lyde mest troværdig — er puster simpelt
hen = smed. Blæsebælgen var jo smedens værktøj, som
i gamle dage skaffede ham øgenavnet kulpuster. Puster-
vig i Horsens må oprindelig have været en smedegade.
Og det tidligere Pustervig i Århus, som er identisk med
den søndre strækning af gaden ved navn Volden, husede
i 1500-tallet på Rosengades hjørne Smedelavets Gård. I
Randers nævnes 1552 Puestegård. Malmo havde i for
dums tid en gade, der hed Pustervigstræde, og navnet er
muligvis transplanteret herfra til København. Den kø
benhavnske gade lå i udkanten af den bebyggede del af
byen. Stedet var velegnet for smede, af hvilke nogle har
boet i gadens umiddelbare nærhed.66 Slutleddet -vig stam
mer vel så fra et vandløb eller en dam herved. De ældste
kort over København viser en sø i egnen fra Åbenrå og
op mod Nørrevold, og ved udgravninger i nyere tid har
man fået bekræftelse på, at søen har eksisteret.67 Over