Fund fra en Knapmagers Værksted
359
af vældige Fyldmasser, Skarn og Skidt og Fejemøg godt
blandet op med Gulvsand.
I de opkastede Dynger ud for Hørups højre Haand var
der ikke saa mange Potteskaar som henne ved Dronnin
gens Tværgade-Porten, men der var noget andet, der var
nemlig Udfejninger fra en Knappedrejers Værksted, en
Mangfoldighed af færdige og ufærdige og mislykkede
Ben-Knapper.
Fundene fortæller lidt om en beskeden Virksomhed,
som for henved halvandet Hundrede Aar siden har kun
net hjælpe Københavnerne, naar de var kommet i Bekneb
for Bukseknapper.
I Fundene kan man følge hele Tilvirkningsprocessen,
som den er gaaet for sig i Knapmagerens Værksted. Man
ser, hvorledes raa Benplader er behandlet med en Cen-
trumsfræser, som har givet hver enkelt Knap dens Form
og Profilering. Først efter at Syhullerne var blevet ud
boret, er Knapperne blevet løsnet fra Raamaterialet, og
saa er de vist endda hver især blevet slebet og pudset,
saa de kom til at se glatte og pæne ud.
For at faa Materialet knoglemæssigt bestemt og hen
ført, blev en Del af Fundet sendt op paa Zoologisk Mu
seum. Her foretog Konservator Ulrik Møhl-Hansen Un
dersøgelsen og gav fortrinlige Oplysninger
0111
Tingene.
Det Materiale, som Knappedrejeren har benyttet sig af,
er i de fleste Tilfælde Underkæberne af Ko (Bos taurus
domest.). Det er især Partierne under de bageste Kind
tænder og Kæbebenets bageste Del, som Knapmageren
har fundet mest anvendeligt.
Omkring Aar 1800 var der syv Knapmagerværksteder
i København, deraf et i Regnegade, et i Grønnegade, et i
Gammelmønt og et i Vognmagergade, saa det er jo rime
ligvis Minder
0111
et af disse smaa Værksteder her i Nær
heden af Rosenborg Have, som kom for Dagen.