Holberg og familien Iversen
365
bibel. Her nævner han som sine dåbsfaddere de fem per
soner, der findes i kirkebogen, plus kancelliråd
Nielsen
(altså den ordførende mester for ,,Zorobabel“ ) ,
Stanley
og
Cardinal.
De to sidste var henholdsvis billedhuggeren
Simon Carl Stanley
(optaget i London) og vinhandler og
gæstgiver
Friedrich Cardinal
(optaget 1744). Begge de to
brr. var meget aktive medlemmer af „Zorobabel“ ; de var
1. og 2. forstandere.
Bogtrykker Iversen har altså haft godt rede på, hvem
der var med til hans dåb, og formentlig har man, når
man har talt til ham om hans dåbsfaddere, nævnt både
dem, der var indført i kirkebogen, og dem, logen sendte.
Kan Holberg ikke tænkes at være blevet fadder til den
lille Anthonette på lignende måde? Bogtrykker Iversens
øvrige oplysninger i familiebiblen er på alle de punkter,
hvor man kan kontrollere dem, temmelig pålidelige. Det
synes derfor ret sandsynligt, at Holberg har vist sin gode
ven koncertmester Iversen den ære og venlighed at være
til stede i Frue Kirke ved dåben den 16. november 1750.
Iversens sidste anstrengelser i 1749 for at holde liv i det
musikalske societet har sikkert øget Holbergs sympati
for manden og gjort det naturligt, at han viste sin sym
pati i gerning. Hvis Holberg har været med ved dåben,
har han iøvrigt været i pænt selskab. Det var bispinde
fru
Bolette Hersleb,
der bar barnet, og hendes datter
Anna Magdalene Charlotte,
der holdt huen.
HENVISNINGER.
3) Andersen, H. C.: Mit Livs Eventyr, Kbhvn. 1926, side 28.
2) Hugge, K. L .: Det Danske Frimureris Historie indtil Aar 1765.
Kbhvn. 1910, side 153.
3) Høeg, Eiler: H. C. Andersen og hans Odense-Venner i Fam ili
erne Iversen og Hanck. Anderseniana Vol. VII, Kbhvn. 1939.
•i) Kiihle, Sejer: Personalhistorisk Tidsskrift. 12. række, 5. bind,
1950, side 125.