Vognimport i det 18. århundrede
369
kantilister, om sådanne luksusvarer tilmed var af frem
med oprindelse.
Omkring 1760 var beskyttelsesånden i regeringen som
bekendt så kraftig som nogensinde — forbud på forbud
mod import af fremmede varer havde vist det gennem
1750’erne, og af den nye toldforordning af 1762 kan det
også ses med al ønskelig tydelighed. Ikke blot vedblev
En engelsk karet fra slutningen af det 18. århundrede.
Fra Ralph Straus: Carriages & Coaches, London 1912.
forbudene, men så at sige alle eksisterende toldsatser fik
en betydelig forhøjelse.
De udenlandske vogne blev ikke glemt.
Tolden forhøjedes fra de 40 rd. pr. vogn til 24
%
af
værdien, den højeste i toldrullen forekommende sats, der
ellers anvendtes over for varer, hvis indførsel var forbudt,
idet eventuelle smuglere, der var så uheldige at blive
pågrebet, foruden at lide konfiskation af den indsmug-
lede vare tillige måtte betale told af den. Samtidig havde
ændringen af toldsatsen den virkning, at tolden blev
mere retfærdig, idet 40 rd. selvfølgelig betød mere på
en billig end på en dyr vogn og således nærmest havde
opfordret til at købe dyrt, når man havde bestemt sig
til at anskaffe en udenlandsk vogn.
24