391 / 725
Vognimport i det 18. århundrede
373
1795 ansøgte et af Københavns større handelshuse,
Abr. Falck & sønner, om tilladelse til at lade en til dem
indført vogn, som de havde fået af en fejltagelse( !) og
ikke havde kunnet reeksportere, blive her i landet. Gene
raltoldkammeret udtalte i sin indstilling, at man egent
lig kun kunne finde den motivering for ansøgningens til
ståelse, at staten ville tjene tolden af vognen, der var
vurderet til 500 rd. Den fik så lov til at blive — mod de
24 % i told.35
En anden ansøgning samme år er i endnu højere grad
bemærkelsesværdig. Det drejede sig om en købmand
Ferd. W u lff i Helsingør, der ansøgte om importtilladelse
med den motivering, at en ven i England „uden hans
forlangende, men for at gøre ham en tjeneste, har købt
og tilsendt ham en vogn, af form en karet, som er gam
mel og brugt“. Videre anførte han, at den med seletøj
havde kostet noget over 150 rd., og at den kunne være
ham meget nyttig på en rejse, han skulle tiltræde. Gene
raltoldkammeret drog ikke i tvivl, at vognen var sendt
som gave, men tillod dens indførsel mod 24 % af de
150 rd.16 Det fastholdt således ikke engang bestemmel
sen fra 1781 om, at en karet altid skulle fortoldes af en
mindsteværdi af 400 rd.
I samme indstilling findes et par bemærkninger om,
at man vidste, at fremmede rejsende undertiden solgte
deres vogne her i landet, med andre ord, at forbudet blev
omgået og statskassen snydt for tolden. Denne bemærk
ning er interessant, fordi den indeholder et af de motiver,
som stærkt fremhævedes i den betænkning, der afgaves
af den kommission, der udarbejdede udkastet til toldfor
ordningen af 1797. Det blev en af de grunde, der talte
stærkest for indførelsen af et friere handelssystem, må
ske stærkere end mange teoretiske betragtninger, hvor
smukke og rigtige disse end måtte synes.
Forordningen af 1797 gjorde ende på den periode, som
professor L. V. Birck træffende har kaldt prohibitionis-
men —- forbudenes periode, og man vendte tilbage til et
friere handelssystem. For vort specielle emne, vognim
15) Ibid. 1795 13/5.
is) Ibid. 1795 16/12.