Et københavnsk officershjem i 1850’erne
379
gen, da vi flyttede til Århus. — Så døde den gamle oberst
og blev begravet på Garnisons kirkegård, uden at vi vid
ste nærmere derom, men da fader og moder atter rejste
til hovedstaden, gik de en dag ud for at lægge en krans
på den gamle vens grav, men kunne ikke finde den. Så
gik de ind på graverkontoret og fik den fornødne vejled
ning og fandt hvilestedet — en bar plet, kun med en
nummerpæl! Ingen af hans egne havde interesseret sig
for nogen vedligeholdelse, og nu var hans minde blot et
nummer.
Major v. Hindenburg var også en jævnlig gæst — han
havde to sønner, som var mine skolekammerater — lige
så major v. Schalchow, begge af tysk afstamning, men
gode, trofaste mænd mod konge og fædreland; Schal
chow ville gerne leve godt og var ikke fri for at kunne
kritisere, som når osten ikke smagte ham, og han da
titulerede den „læderkæse". Samtalen drejede sig jo mest
om hæren og navnlig om Danevirkestillingens utilstræk
kelige forbedring. I de dage arbejdedes der for anbrin
gelse af blokhuse, som mentes at være sikre værn mod
bomber og granater, men det bestred d’herrer bestemt.
Jeg dreng forstod jo ikke meget, men når jeg jævnlig så
ingeniørerne og artilleriet komme med deres 4-spændige
blokvogne, læsset med 1 alen tykke bjælker, tildannet
til at sendes til og opstilles i sikringsstillingen på Dyb
bøl, så tænkte jeg, at når disse enorme bjælketage oven
i købet blev dækket med jordlag, skulle de nok holde
granaterne ude. Det skulle få år efter vise sig, at de
gamle officerer havde ret.
Af civile herrer erindrer jeg kun en grosserer L., bo
ende i Stormgade, en lille elskværdig og fornøjelig tyk
sak med en flink lille frue. Grossereren var tredie mand
i et ugentlig l’hombreparti, som skiftevis holdtes hos
ham, kaptajn W . og hos os; fjerde mand leveredes af
officerseleverne eller en og anden tilfældig. Det var vist
rigtig fornøjeligt, da der spilledes meget lavt, og opvart
ningen både var tarvelig og pæn. En episode, som ind
traf hos grossereren, kan jeg huske, fader fortalte: Fru
erne var i reglen ikke med, og fru L. var derfor gået til
ro, mens mændene fortsatte spillet, men nogen tid efter
går døren ganske stille op, og fru L. træder ind i nat
dragt. Grossereren fik travlt med at gøre tegn til de an