HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Et københavnsk oi'ficcrshjem i 1850’erne

377

bag dronningens stol på Frederiksberg Slot og holdt sølv

skålen med vand til håndskylning.

Som fader var militær, var tiden nøjagtig inddelt også

i privatlivet. Kl. 7 morgen mødte gamle Jens, der ’i sin

tid var blevet udskrevet til trænkusk, men lod sig stille

år efter år og nu var faders oppasser, med vort tøj, bør

stet som til parade, men hans tiltale var ikke tiltalende,

den lød gerne: „Herop med jer, klokken er 7, rup jer så“

— og det gjorde vi, så vi snart sad ved thebordet. Det

var altid dækket med maskine, og moder var til stede.

Vort morgenmåltid bestod i en kop the, 2 stk. bart rug

brød med smør og 2 stk. sigtebrød, om søndagen kaffe

og hveder. Skolemaden var 4 stk., 2 med holstensk ost,

det vi nu kalder mejeriost — den købtes gerne om efter

året af skipperen fra Holsten — og 2 med pølse eller

kød. Fra kl. 8 til 3 var vi i skole; så spiste vi til middag,

og den havde også et regulativ:

Søndag oksekødsuppe med boller, 5 stk. til hvert af

børnene, som formad, mens kogt oksekød og stuvede

kartofler udgjorde eftermaden — aldrig dessert eller lig

nende. Fader fik kaffe på en såkaldt madam Brun, lavet

om morgenen, ingen andre. Mandagen stod på vandgrød

og fisk, om vinteren altid torsk, om sommeren rødspæt

ter, tirsdag var det sødsuppe (2 svedsker pr. mand) og

det fra søndagen levnede oksekød, opvarmet i brun

sauce; moder havde desuden fundet på at lægge en tyk

rugbrødsskive sammen med kødet, hun forsikrede, at det

var ganske dejligt og sundt — ja hun var en stor øko

nom, som vel var.

Onsdag var maden noget variabel, for da kom jævnligt

gamle damer af moders bekendtskab samt faders ugifte

søster, tante Jette, og en kusine, frk. Ida Corbinus, klo-

sterdame i Petersens jomfrukloster i Vimmelskaftet, på

besøg. Hende var jeg ked af, skønt hun var rigtig god og

rar, men hun skulle følges hjem om aftenen, og det var

ikke morsomt. Så kom også gamle jomfru Schmidts, som

hjalp moder med syning og lignende, hun var så flink og

fornøjelig, glad ved lidt og altid fuld af historier. Hun

havde passion for hunde, men da hun var ude hver dag

og syede for 24 sk., kunne hun jo ikke have en Delle

levende; til gengæld var hele hendes kommode fuld af

porcelænshunde, og hver havde sit navn, og det var jo