394 / 725
376
F. Elle Jensen
heden til venstre for indgangen beboedes af forstanderen,
altså fader, til højre var der bolig for en overvagtmester
og ridelærer (da Tipperup af husarerne), desuden belæg
ningsstue for underofficerselever; på første sal boede
officerseleverne og næstkommanderende — en hel lille
familie, der levede i godt samarbejde og god forståelse.
.På den modsatte side ind mod volden lå den lange heste
stald med havreloft etc. ovenover.
Således så det ud, da vi flyttede dertil, men under
fader blev den store smedie med beslagsskur bygget,
desuden 6 esser, og der indkaldtes 12 værnepligtige,
som kunne uddannes her for hvert år at fordeles til
hærens brug, ligesom de yngre officerer og under
officerer på Manegen uddannedes til beridere; bag
efter afgik de så til de respektive regimenter, hvor
de hørte hjemme. Foruden at eleverne, både de højere
og de lavere, undervistes i beslaglære og ridning,
fik de timer i hestens røgt og pleje af to professorer
fra Landbohøjskolen, Prosch og Betz. Hestebestanden
udgjordes af 12 skoleheste til den første uddannelse af
eleverne og så c. 40 remonter, som blev tilredet og der
efter fordelt til officersbrug. Her var noget for os drenge
at se og høre, så overgangen fra mit tidligere stille hjem
var helt fornøjelig, og mange rideture fik jeg på den store
bane i gården, navnlig når en ung hest skulle vænnes til
rytter, og gamle Tipperup eller fader stod og holdt longen
og med den lange chambriere. Det var nu ikke altid så
let at sidde ret og holde et fast sæde, men så lød det:
„Ret ryggen! Sid ikke som en karuds i et pæretræ! Rum
pen til sadlen!“
Fader var naturligvis hjemmets midtpunkt, og hvor
elskede vi ham; var han en dag fraværende, var alt så
underligt tomt. Han var soldat og officer fra top til tå,
altid i uniform ; kun enkelte gange har jeg set ham civil,
og skønt han var en høj, smuk mand, syntes jeg, han
da så forfærdelig ud, i den grad var han vokset sammen
med uniformen. Det hændte af og til, at en af kongens
løbere højtideligt kom anstigende med trekantet hat, rød
frakke, sorte benklæder og stav i hånden og tilsagde ham
til taffel på slottet — undertiden civil, hvorfor ved jeg
ikke. Fader var ikke henrykt derover, og moder kom der
aldrig; tonen var ikke sådan, som da han som page stod