Vor første nordiske ballet
439
pleres med følgende udtalelse af Rahbek: „Noverre har
lært os og Galeotti viist os, at hin kolde Symmetrie er
intet mindre end nødvendig i en Ballet; Brugen af Ballet-
choret eller Figuranterne er tvertimod een af de Egen
skaber som fornemmelig udmærker vor fortreffelige Bal
letmester".32
Ved aabningen af de store massescener gjaldt det om
at faa de mange mennesker ind paa teatret, saaledes at
publikum blev rigtig imponeret over den straalende ud
foldelse og ikke mindst faldt i henrykkelse over de farve
rige dragter med dertil hørende udstyr. Til at opnaa et
gunstigt resultat i saa henseende var marchen særdeles
godt egnet, og i „Lagertha" udfører kor og orkester da
ogsaa en saadan, mens deltagerne i bryllupsfestligheder
ne defilerer ud gennem borgporten, for i et storstilet
optog at indtage deres pladser paa scenen. Med en repe
tition af første del bestaar denne statelige march af ikke
mindre end 88 takter, og den rutinerede balletkomponist
Schall har sikkert sørget for, at den hverken er længere
eller kortere end nødvendigt. Hvorledes de 88 takter har
været udnyttet, beskrives indgaaende i regibemærknin-
gerne, af hvilke det kan ses, at personalet har været ind
delt i 10 forskellige grupper. Først kommer en gruppe
danske krigere og svenske damer
(alle medlemmer af
koret) parvis ud af porten. De stiller sig straks op paa
linier bag hinanden med to par i hver og marcherer paa
denne maade frem paa midten af teatret, saaledes at
der er plads for de øvrige grupper til at defilere omkring
dem. Dernæst følger
præsterne
(korister), som fra bypor
ten skrider ned langs K.S., gaar tværs over teatret „tæt
ved Orchestret" og ned langs D.S. for til slut at nærme
sig porten, hvor de bliver staaende. Saa kommer en af
deling
svenske krigere
(korister), der foretager en lig
nende tur, hvad forøvrigt ogsaa er tilfældet med de føl
gende grupper. Efter at koristerne har taget opstilling,