461 / 725
Vor første nordiske ballet
441
Broderi“. Til damerne er der opført 19 dragter „af hvide
Sukkerduns Kjoler med strikkede Ærmer, do Skjørter
og hvide Trøier med brune Baand“ samt „hvide Huer“ .
Iøvrigt omtales adskillige krigerkostumer, deriblandt 8,
bestaaende af „hvide Kjoler, røde Kapper, gule Panta-
longs, røde Gehæng, do Skjærfe, Kasker med Haar, alt
med Galoner“ og endelig „Snørestøvler". Hertil kommer
endnu 8 af samme art, „undtagen Kjolerne i Striber og
blaa Pantalongs“ samt „blaa Kapper“ . Der nævnes ogsaa
en „hvid Kasemirs Kjole med Sølv Galoner, rød Kappe,
do Skjærf og Gehæng, Kaske med rød Fjer, gule Silke
Pantalongs" og „Snørestøvler". Endvidere omtales 3 drag
ter med „sorte Harnisker med gule Ærmer" og „hvide
Skjørter", 6 „blaa Kapper med gule Frøndser", 12 „graa
Chalons Kapper med uldne Frøndser" og endelig „2 blaa
Stoffes Vaabenkjoler med gule Borter, do uldne Ærmer,
Sværdbælter og Gehæng". Et pragtfuldt skue frembød
ogsaa de mange skinnende vaaben. Saavel de svenske som
danske krigere bar skjolde, sværd og lanser, genstande,
der for datiden betegnede ægte oldnordiske rekvisitter.
Til kong Heroths udstyr hørte en guldring og et „udmær
ket" sværd og skjold, et tillægsord, der betegner, at de to
sidstnævnte rekvisitter var af særlig fornem kvalitet, pas
sende for en fyrste. Ogsaa Regnar førte et „udmærket"
skjold, men i stedet for et sværd prangede der ved hans
lænd en »Kaarde", som August Bournonville noget sati
risk karakteriserer som en elegant „Pariser-Kaarde".35 I
det hele taget yndede den geniale skaber af „Waldemar",
„Valkyrien" og „Trymskviden" at nedsætte sin forgæn
gers indsats. Han fortæller saaledes, at Regnar og hans
mænd var „costumerede ganske som det bekj endte ryg
vendte Billede af Hamlet, der seer sin Faders Aand, kun
med Tillæg af en Hovedbedækning, der bestod af en hvid
Vadmelshue med blonde Haarlokker i Pullen, og midt
oppe en struttende Fjer af samme Art som dem, der
29