469 / 725
Vor første nordiske ballet
449
til K. S. Til slut fører
kong Heroth Regnar og Thora
hen
foran alteret, bag hvilket han selv stiller sig for at for
rette vielsen. Tænker man nu paa marchen i første akt,
vil man lægge mærke til, hvorledes Galeotti forstod at
variere den slags indtog. Her, hvor han ikke er bundet
til koret, lader han statisterne begynde defileringen, og
betegnende nok foretager de ogsaa denne gang den flat
terende tur langs rampen. Der forekommer da heller
ikke den faste blok af korister i scenens midte, som jo
her først udfyldes efterhaanden. Naar alle er placerede,
opstaar der følgende figur:
ja
o
<z>
o
o c> 0 o0
o0
0
°
®
°o
©
°o
®
.
Å
CL
®
ed c----- -
c d e
°o
a
e d c ®
0
c d e
cl
a
e d c
c d p
a
a
e d c
cc<de
a
a
b f
CL
f b
b f
f b
b f
f b
b f
f b
© Danske krigere (statister). O Svenske krigere (statister). & Heroth. -- Alteret.
0 Regnar. 0 Thora.
CL
Danske krigere (figuranter). b Svenske krigere (ko
rister).
C
Præster.
e
Thoras folge.
d
Pager.
f
Svenske krigere (dansere).
Galeotti var berømt for sine billedmæssige komposi
tioner af bryllupsceremonier og lignende højtidelige
handlinger. Oehlenschlåger beretter saaledes, at han „af
Kobbere og Malerier havde studeret de bedste Mestere;
og den simple Storhed i Stillingerne, som man finder hos
Rafael, vidste han høistfortræffeligt at giengive“, et citat,
der er møntet paa vielsesscenen i „Romeo og Giulietta".49
Ogsaa den her gengivne positionsplan vidner om ballet
mesterens evne til at skabe en malerisk virkning ved