470 / 725
450
Torben Krogh
hjælp af de enkleste midler. Paa hver side af scenen er
grupperne opstillet i vinkelform, medens altret i midten,
hvor hovedpersonerne opholder sig, er flankeret af tre
rækker paa hver side, hvad der danner en flatterende
ramme om netop det sted, som ganske særligt skal fange
tilskuernes øjne. Selve vielsen foregaar under en hø j
tidelig larghetto, hvor Schall synes at have fundet sit for
billede hos Mozart, medens Galeotti lader ceremoniellet
ske efter „oldnordisk" mønster, for det hedder: „Under
Vielsen bringer en af Thoras Følge et Drikkehorn, som
hun staar med paa K. S. bag Regnar", og det forgyldte
horn skulle jo netop blive en af de mest benyttede rekvi
sitter i datidens stykker med gammel nordisk emne. Den
effektfulde vielsesscene satte allerede spor aaret efter i
Laurents „Sigrid", der er en mat efterklang af „Lager
tha".B0 Her træffer vi en endnu mere udpenslet oldnor
disk bryllupsceremoni, ved hvilken Frejas præst træder
ind med et vokslys i den ene haand og vielseshornet i den
anden, fulgt af tre unge møer, hver med et tændt voks
lys. Han rækker vielseshornet til brudeparret, som drik
ker af det, vender sig „mod Verdens fire Hiørner, løfter
Armene mod Himmelen" og velsigner de unge.51
Efter den veloverstaaede højtidelige handling ud
trykkes glæden meget passende ved dans. Der skal nu
være plads paa scenen, og vi oplyses da ogsaa om,
at „Præsterne gaaer ud paa D. S. og tager Alteret med
sig".52 Heroth byder, at „Høytidsglæderne" skal begynde,
og „Fruentimmerne, Ungdommen ere enige til med gla
deste Munterhed at deltage deri". Efter at de har danset
en dans, hvis lystighed er udtrykt i musikken ved et let
løbende rondo-agtigt tema, rigt forsynet med kaade for
slag, træder brudeparret og hoffolkene en menuet af
statelig karakter. Menuetten stammer fra Frankrig. Den
vandt indpas ved Ludvig X IV ’s hof omkring 1660 og blev
hurtigt det dannede selskabs yndlingsdans, en populari