579 / 725
„Elverhøj" nævnes dette uhyggelige væsen i selskab med helhesten
og kirkegrimen, se H. C. Andersen: Eventyr og historier. Jubilæ-
umsudgaven I (1905), s. 319. — Når en gravso dukkede op på en
kirkegård, som tilfældet skulle have været på Sankt Klemens
Kirkegård, mentes det, at man stod overfor genfærdet af et levende
begravet svin, se Otto Mackeprang: Omkring Rådhuspladsen (1950),
s. 10— 11. Enhver vil herefter kunne forstå, at talen drejer sig om
et sagn. Med de flæskepriser, vi har nu, synes det utænkeligt, at
nogen ville putte en rigtig so i jorden, allermindst en levende.
13) K. D. I (1872), s. 99 og 109. — H. U. Ramsing: Københavns
historie og topografi i middelalderen III (1940), s. 127 og 141. —
Samme forfatter: Københavns ejendomme 1377— 1728, IV, Vester
Kvarter (1943), s. 46 og 91.
14) H. M. K. 4. III, s. 32— 33.
15) Stednavneudvalget i den under note 11 omtalte skrivelse af
20/11 1952. — Ordbog over det danske sprog XXII (1944), sp. 1325.
16) I Københavns politiske vejviser for 1773, udgiven fra Adresse-
Kontoret, gives der på s. 206 en oversigt over byens sværdfegere.
Der var i alt otte, men ingen af dem havde bopæl i Sværtegade.
Og Indkvarterings-mandtallerne fra 1773 og de nærmest forud
gående år, Stadsarkivet, har ikke blandt beboerne i gaden her
nogen med den profession.
1
7) Carl Bruun: København I (1887), s. 361.
18) Otto Mackeprang: Om nogle gadenavne i København. Kom-
nunalteknisk Tidskrift. 19. årgang (Stockholm 1953), s. 16— 17.
Om Gothersgade, Pugestræde og Sværtegade
56^