HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

„APR 1LSNARRENE4

I SKOLEHISTORISK BELYSNING

Af H. P. LANGKILDE (f).

un få moderne Teaterstykker er blevet så grundigt

kommenteret som „Aprilsnarrene“. I den af Dansk-

lærerforeningen besørgede Særudgave, som benyttes

vore Gymnasieskoler, er der givet en Fortegnelse over en

ret righoldig Litteratur, som behandler Emnet, og til

Forståelse af Stykket er der næppe Brug for mere. Men

den hidtil tilvejebragte Belysning har unægtelig mest

haft Karakteren af en Illumination til Ære for „Aprils-

narrenet vittige og åndsoverlegne Forfatter. Den søger

bl. a. at gøre det klart, at der var god Grund til at an

gribe Datidens private Pigeskole, og at Heiberg med sit

Angreb har ramt lige i Pletten. Selv siger han veltilfreds

herom: „Jeg tør smigre mig med at have skildret dem

(Skolerne) efter Naturen“ ; og de, der har kommenteret

Stykket, har fundet dette bekræftet ved en Del Avis-

angreb, som i 1820rne blev rettet mod Skolerne,1 og ved

nogle Barndomserindringer, som Skuespillerinden Anna

Nielsen, født Brenøe — Fru Heibergs talentfulde Rival *—

har efterladt sig.2 Anna Nielsen omtaler her sin Barn

doms Skolebestyrerinde som „en rå, despotisk og egen

nyttig Person“ og tilføjer, at Heiberg „uden at kende

hende, nøje har skildret hende i „Aprilsnarrene““. En

Gennemgang af det meget omfangsrige Materiale vedrø

rende Datidens københavnske Skoler, som findes i Stads

arkivet, har givet mig den Overbevisning, at længst af

døde Fru Bittermandel og det, hun repræsenterer, har

Krav, ikke blot på den Skånsomhed, som Tanken om

eget Eftermæle må mane Skolefolk til at vise over for