260 / 274
KEMISKE REAKTIONERS TEORI
27
Ved en given Temperatur indeholder Molekylerne i et Legeme og de
indenfor Molekylerne svingende Atomer en bestemt kinetisk Energi (idet jo
Temperaturen netop er defineret ved denne Energimængde). Nu er det
klart, at naar Atomernes Svingningsenergi kun kan ændres i Spring, bliver
Forholdene ved en Temperaturligevægt af væsentlig anden Natur, end hvis
Energiudvekslingen havde været kontinuert.
I det ovennævnte Arbejde har jeg opstillet den Hypotese, at et Molekyle
for at være aktivt maa besidde en indre Svingningsenergi paa et vist Antal
Kvanta (n-/iv) eller derover. Denne Kombination af tidligere Forestillinger
med den moderne Kvanteteori synes at føre til heldige Resultater, ogsaa
naar man, som det senere er sket, udvider Teorien til at omfatte kemiske
Reaktioner i al Almindelighed. Sættes Hastighedskonstanten (/c) for en
Reaktion proportional med Antallet af Sammenstød mellem aktive Molekyler
i Rumfangsenheden, kan man ved at gennemføre Regningen finde den ud
trykt ved en Ligning af følgende Form :
Ink = A
—
Bln T —
~ — cp(7’),
(4)
hvor
A, li
og
C
er Konstanter og cp
(T)
en Funktion af Temperaturen, der
er saa lille og ændres saa lidt, at den, uden at man begaar nogen kendelig
Fejl, kan slaas sammen med det konstante Led
A.
Koefficienterne
li
og
C
lader sig begge forudberegne, idet
II
udelukkende afhænger at Antallet at
reagerende Molekvier, medens
C
er bestemt ved den absolutte Dannelses
varme for de paagældende Stoffer.
A
maa derimod bestemmes ved Forsøg.
Dette Resultat minder altsaa, skønt det er udledet ud fra helt andre
Forudsætninger, en Del om
Trautz’s,
men det fører
k
tilbage til Frekvensen
v, som er en af Temperaturen uafhængig Stofparameter og ofte tilgængelig
for direkte Maaling. At det desuden fører til Udtryk for Affinitet og \ arme
toning, som er i smuk Overensstemmelse med Formler fundet ad ganske
anden Vej, skal jeg nøjes med at nævne.
Hvis der kan tillægges saadanne Hypoteser nogen reel Betydning, staar
man altsaa nu i dette Spørgsmaal paa omtrent samme Standpunkt som A f
finitetsteorien før
Nernst’s
Varmeteorem. Ud fra termiske eller optiske Data
og med Kendskab til en enkelt Konstant kan Reaktionshastigheden beregnes
ved alle Temperaturer. Meget tyder paa, at disse teoretiske Overvejelser gaar
i den rigtige Retning; at faa dette afgjort med Sikkerhed maa aabenbart
være den næste Opgave.
E. Bach Andersen.