258 / 274
KEMISKE REAKTIONERS TEORI
25
Kendes altsaa
U
som Temperaturfunktion, kan Integrationen udføres og
Affiniteten beregnes ved alle Temperaturer, naar man blot ved en enkelt
Affinitetsmaaling, har bestemt Værdien for Integrationskonstanten
J.
Da
U
kan maales direkte kalorimetrisk, er det følgelig muligt at forudsige de rea
gerende Stollers Ligevægtskoncentrationer ved en hvilkensomhelst Proces og
ved alle Temperaturer alene paa Grundlag af termiske Data og Kendskab
til een Konstant.
Ophavsmanden til det næste vigtige Fremskridt paa Teoriens Omraade
blev
Nernst,
der i 1906 opstillede sit »Varmeteorem«:
lim
= lim ^ = 0
(3)
7 = 0 « ?
T = o d I
efter hvilken Konstanten ./ i Ligning (2) bliver lig med 0, naar det drejer
sig om kondenserede Systemer. Herved overflødiggøres den direkte Alfini-
tetsmaaling; det maksimale Arbejde lader sig beregne ud fra termiske Op
givelser alene.
Disse betydelige og grundlæggende Arbejder betegner dog kun'ydet første
Stadium. Selv det fuldstændigste Kendskab til Affiniteten ved en Proces
tillader kun at forudsige noget om den Ligevægtstilstand, der er naaet, naar
Processen
er færdig.
Man kan f. Eks. beregne, at luftformig Ilt og Brint i
Rumfangsforholdet 1 :2 ved almindelig Temperatur kun er i Ligevægt med
hinanden, naar der samtidig er mange Millioner Gange saa meget Vanddamp
til Stede. Ikke desto mindre kan Ilt og Brint blandes paa vilkaarlig Maade,
uden at Systemet tilsyneladende tilstræber denne beregnede Ligevægt. Affini
tetsteorien siger intet om, hvorvidt en Reaktionsligevægt indstillei sig inden
for rimelige Tidsrum; den taler ikke om Reaktions/ias/z^/ieden.
Det maa da være Opgaven at faa Teorien fuldstændiggjort derhen, at
man paa Forhaand kan sige noget om en Reaktions Hastighed under givne
Omstændigheder. Dette vilde have betydelig Interesse for den kemiske Tek
nik, hvor man jo netop ofte møjsommeligt og med stor Bekostning maa
eksperimentere sig til de Omstændigheder, der er de gunstigste. I en saa
vigtig Proces som Kvælstoffets Brintning til
NH3
foreligger der et Tilfælde, hvor
Reaktionshastigheden ved lavere Temperaturer er for ringe til, at Processen
kan udnyttes i Praksis, medens omvendt Reaktionsligevægten ved højere
Temperaturer er til UgunstTor
NHS,
eftersom Brintningsprocessen er eksoterm.
I et saadant Tilfælde, hvor der ved Valget af Reaktionstemperaturen skal
trælles et Kompromis mellem disse to Faktorers Indflydelse, vilde et mere
indgaaende teoretisk Kendskab være nyttigt. Eller man kan tænke paa en
Reaktion med saa store tekniske Muligheder som Dannelsen al Butadien
(Udgangsprodukt ved Ivautschjuksyntesen) ved direkte Forening al Acetylen
og Æthylen. Hidtil er denne Proces kun blevet realiseret ved at lede Luft-
blandingen gennem glødende Rør, og herved dannes der samtidig betydelige
Mængder af andre Reaktionsprodukter. Det er vel næsten overflødigt at
fremhæve, hvilken overordentlig Betydning det vilde have, om man paa
Forhaand var i Stand til at angive de Omstændigheder, der paa den gunstigst