92 / 274
UPSALA
13
mig dunkelt fra Geografien, at Ørebro og Eskilstuna ernærede sig hæderligt
af Knivfabrikation, men da jeg tor Øjeblikket interesserede mig ulige mere
for at sove, erklærede jeg på mit mest fejlfri Svenske, at det sikkert var
»bra mycket trelligare« over Stockholm, hvorpå han lod mig være i Fred.
Hvem skildrer da min ubehagelige Overraskelse i Stockholm om
Morgenen, da jeg opdagede, at Norrlandstoget går 3 Min. før Malmøtoget
kommer ind. Jeg begyndte så småt at angre mine natlige Drømme. Nu
kunde jeg få Lov at vente i Stockholm til om Aftenen, men dels havde jeg
set »Målarens Perle« før, dels er samme Perle ikke overvældende morsom,
når man er ganske alene og ikke kender en Sjæl i tiere Miles Omkreds.
Ved Hjælp a f en Køreplan regnede jeg imidlertid ud, at jeg alligevel
kunde nå Morgentoget oppe i Ockelbo, hvis jeg tog over Upsala—Gefle.
Jeg startede altså og glædede mig til at se Geile (2 Min. Ophold), hvis
blotte Navn altid i Skolen indgød mig så stor Respekt. Men det gik ikke
så let.
I Upsala forlangte de en fabelagtig Pris extra for at expedere mig
over Gefle, efterdi det var en privat Jernbane. Efter bedste danske Opskrift
forsøgte jeg naturligvis at prutte med dem, men de lod til at være neder
drægtig principfaste, og da jeg ikke vilde betale så meget, målte jeg altså
bekvemme mig til al vente i Upsala den Søndag. Jeg begav mig ud for
at »titta« på alt det mærkværdige og om muligt få en lys Idé, der kunde
få Dagen fra Kl. 11 Fm .— 8 Aften til at gå på en fornøjelig Måde.
Jeg tænkte et Øjeblik på at gå til Rector magnificus og præsentere mig
som Repræsentant for Hagemanns Kollegium og på den Konto blive vist rundt
de forskellige Steder i Byen, men såsom det var Søndag, opgav jeg strax en
så ugudelig Fremgangsmåde. — Men stop! — Havde ikke min gode Ven
og »Broder«, Kamrer
E.
oppe ved Sundsvall, en Svoger, der studerede der i
Staden? — jo — og jeg havde engang set hans Fotografi, så jeg kunde vel
hitte ham på en eller anden Måde. Ganske vist var han Teolog — men
enfin — så var han vel også lettere at få Tag i; for hvor er en ordentlig
Teolog Søndag Formiddag Kl. 11? — I Kirken naturligvis. — Altså »klef«
jeg op til Domkirken, stillede mig op udenfor Indgangen og forkortede
Ventetiden med at beundre den herlige gamle gotliiske Bygning udvendigfra.
At komme ind gik nemlig ikke; for når Prædikenen er begyndt, får ingen
slippe ind.
Nå — Folk begyndte at strømme ud, ældre Damer og Herrer med
højtidelige Miner, unge »flickor« med mindre do., »låroverksgossar« med
absolut Mangel på Højtidelighed (de
skal
gå i Kirken efter Tur hveranden
Søndag), nogle Studenter med Briller og udpræget teologisk Udseende, ja
sågar en enkelt »bevaring« (af en Fejltagelse vist); men Originalen til mit
Fotografi kom desværre ikke. Jeg forsøgte at spørge et Par af de mest
teologiske Studenter, om de kendte hl. kand.
B.
og hans Bostad, men
uden Held.
Misfornøjet vandrede jeg ud i Gaderne for hitte på noget nyt.
Da fanges mit Øje pludselig af et Ansigt, som tilhører en ung, meget
høj, slank og elegant Gentleman, der i et ulasteligt Kostume promenerer