169 / 651
det Beløb, hvormed Grundværdien efter Fradrag for Forbedringer overstiger
det saakaldte Grundbeløb med visse
Tillæg;
Grundbeløbet er principielt lig
med Grundværdien — efter Fradrag for Forbedringer — ved den sidste Grund
skyldsvurdering før i. Juli 1933 (som Regel Vurderingen pr. 1. Januar 1932).
De nævnte
Tillæg
til Grundbeløbet omfatter for det første et Beløb svarende
til den almindelige Stigningsprocent for alle Landets Ejendomme siden
1. Januar 1932, dog modificeret saaledes, at det, hvormed Stigningsprocenten
overstiger 10, kun gaar ind med halv Vægt. Hertil kommer, for at afværge
Uretfærdigheder ved eventuel Fejlvurdering, et Beløb paa 10 % af den ved den
sidste Vurdering ansatte Grundværdi, dog højst 20 Kr. pr. Kvadratmeter.
Staten og den paagældende By- eller Sognekommune deler Skattens Provenue,
i Reglen med Halvdelen hver.
EJENDOMSSKATTERNES VIRKNINGER
Det er en meget betydelig Del af Grundrenten, der gennem Beskatnin
gen overgaar til offentlige Formaal. For Sognekommunerne er Grundskyld
promillen saa høj, at man skulde forvente, at henimod Halvdelen af Jord
værdien i Sognekommunerne iflg. Teorien maatte være opslugt af Skatten.
Hvis man tænker sig, at Grundskatten ophæves, skulde Jordens Handelsværdi
derfor teoretisk stige til det dobbelte. Det er imidlertid umuligt at føre Bevis
herfor, thi Teorien om, at Grundejerne paa Land og i By maa bære Grund
skatterne, gennembrydes af væsentlige Undtagelser. I mange Tilfælde kan
Grundejerne helt eller delvist overvælte Grundskatterne paa Varepriserne, her
under Huslejen, saaledes at
der ovenpaa den gamle Grundværdi i Virkelig
heden danner sig en ny Værdi.
EJENDOMSSKATTERNE SOM INDTÆGT
FOR DET OFFENTLIGE
Ved Aarhundredskiftet udgjorde Provenuet af Ejendomsbeskatningen 30 %
af det samlede Skatteprovenue, som den Gang beløb sig til knapt 100 Mill. Kr.
I 1903 kom imidlertid den store Skattereform, som lagde Hovedvægten paa
Formue- og Indkomstskatter, hvorfor Ejendomsskatternes relative Betydning for
det Offentliges Budgetter i de efterfølgende Aartier var stadig aftagende og
androg i Skatteaarene 1938/39 og 1944^45 — skønt de da var steget til hen
holdsvis 157 og 227 Mill. Kr. — kun henholdsvis 15 og 11 % af det Offentliges
samlede Skatteindtægter paa ialt henholdsvis ca. 1100 og 2100 Mill. Kr.
Ejendomsskatterne fordelte sig i Skatteaaret 1938/39 mec^ I0^ Mill. Kr. til
169