Previous Page  165 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 165 / 651 Next Page
Page Background

Efter Krigens Indtræden

maatte det erkendes, at visse Restriktioner ogsaa paa

Erhvervslejemaalenes Omraade var nødvendige. Men herfra og til at etablere

en lignende

Undtagelsestilstand

for Lokaler som for Boliger, er der stadig et

ufornødent Spring.

Under Krigen

har der klæbet

ganske særlige Fortjenst-

muligheder

ved et stort Antal Forretningslokaler, samtidig med at Ejerne ikke

har kunnet opnaa nogen Refusion for deres øgede positive Udgifter. Ejere har

ikke alene maattet betale deres Driftsudgifter i det stærkt forøgede Prisniveau,

men har maattet finde sig i, at Lejere, der havde betinget sig Ret til Over­

dragelse, solgte deres Forretninger ligesom før Krigen, men nu ofte med

Kæmpeavancer.

Under Krigen

har Ejerne fremdeles i stor Udstrækning været nødsaget til at

nedsætte og eftergive Huslejen

over for en Række Lejere af Erhvervslokaler

som Følge af Tidens Vanskeligheder, — men samtidig har Ejerne maattet se

til, at

andre Lejere

i samme Ejendom tjente Guld og grønne Skove, uden at

nogensomhelst Forhøjelse af Lejen kunde opnaas, idet hverken Opsigelse eller

Lejeforhøjelse var mulig efter Krigstidens Lovgivning paa dette Omraade.

Inden for Koncernen har vi Ejendomme, hvori vi har maattet eftergive betyde­

lige Beløb i Erhvervsleje, samtidig med, at enkelte Lejeres Indtægter steg fra

5.000 til 40.000 Kr. om Aaret, og uden at det var os tilladt at erholde nogen­

somhelst Refusion af disse Lejere for vore øgede positive Udgifter, endsige en

Forhøjelse, der dækkede vore øvrige Huslejetab paa Ejendommen.

Hverken Samfundet eller Lejere af Erhvervslokaler er tjent med Tilstande,

der økonomisk set er urimelige. Ikke mindst, fordi Erindringen om disse T il­

stande vil bevirke, at Fremtidens Bygherrer maa

ansætte Lejen saa højt, at

der kan foruddiskonteres

en Risikopræmie for en kommende urimelig Lovgiv­

ning.

Ogsaa i en anden Retning strider den her omhandlede Lov mod Samfundets

og Lejernes Interesser. Fra Aarene før Krigen kender man adskillige Tilfælde,

hvor

Byggeforetagender har maattet opgives,

fordi Lejere af Erhvervslokaler

mødte med store Krav om Erstatning i Anledning af Nedrivning eller Om­

bygning, og det er betegnende for Lovens Slagside, at Ejeren ikke,

inden

han

leverer en Opsigelse til Lejerne, kan faa disse Erstatninger opgjort paa For-

haand, men under sine Dispositioner maa løbe Risikoen for ofte uovei skuelige

Beløb. Efter Krigen staar vi i Hovedstaden, der praktisk taget er udbygget,

foran Nødvendigheden af

omfattende Nedrivninger

i de ældre Kvaiteier, saa-

vel paa Hovedstrøgene som paa Broerne med deres mange Forretningskvartei e i.

Der hører ikke megen Fantasi til at forestille sig,

hvilke Hindringe? der kan skabes

for Genopbygningen af Byen gennem Lovregler,

der vanskeliggøi et økonomisk

Overblik over Byggeforetagenderne. Her mødes Samfundets Intel essei med

165