![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0163.jpg)
Efter Krigens Indtræden
maatte det erkendes, at visse Restriktioner ogsaa paa
Erhvervslejemaalenes Omraade var nødvendige. Men herfra og til at etablere
en lignende
Undtagelsestilstand
for Lokaler som for Boliger, er der stadig et
ufornødent Spring.
Under Krigen
har der klæbet
ganske særlige Fortjenst-
muligheder
ved et stort Antal Forretningslokaler, samtidig med at Ejerne ikke
har kunnet opnaa nogen Refusion for deres øgede positive Udgifter. Ejere har
ikke alene maattet betale deres Driftsudgifter i det stærkt forøgede Prisniveau,
men har maattet finde sig i, at Lejere, der havde betinget sig Ret til Over
dragelse, solgte deres Forretninger ligesom før Krigen, men nu ofte med
Kæmpeavancer.
Under Krigen
har Ejerne fremdeles i stor Udstrækning været nødsaget til at
nedsætte og eftergive Huslejen
over for en Række Lejere af Erhvervslokaler
som Følge af Tidens Vanskeligheder, — men samtidig har Ejerne maattet se
til, at
andre Lejere
i samme Ejendom tjente Guld og grønne Skove, uden at
nogensomhelst Forhøjelse af Lejen kunde opnaas, idet hverken Opsigelse eller
Lejeforhøjelse var mulig efter Krigstidens Lovgivning paa dette Omraade.
Inden for Koncernen har vi Ejendomme, hvori vi har maattet eftergive betyde
lige Beløb i Erhvervsleje, samtidig med, at enkelte Lejeres Indtægter steg fra
5.000 til 40.000 Kr. om Aaret, og uden at det var os tilladt at erholde nogen
somhelst Refusion af disse Lejere for vore øgede positive Udgifter, endsige en
Forhøjelse, der dækkede vore øvrige Huslejetab paa Ejendommen.
Hverken Samfundet eller Lejere af Erhvervslokaler er tjent med Tilstande,
der økonomisk set er urimelige. Ikke mindst, fordi Erindringen om disse T il
stande vil bevirke, at Fremtidens Bygherrer maa
ansætte Lejen saa højt, at
der kan foruddiskonteres
en Risikopræmie for en kommende urimelig Lovgiv
ning.
Ogsaa i en anden Retning strider den her omhandlede Lov mod Samfundets
og Lejernes Interesser. Fra Aarene før Krigen kender man adskillige Tilfælde,
hvor
Byggeforetagender har maattet opgives,
fordi Lejere af Erhvervslokaler
mødte med store Krav om Erstatning i Anledning af Nedrivning eller Om
bygning, og det er betegnende for Lovens Slagside, at Ejeren ikke,
inden
han
leverer en Opsigelse til Lejerne, kan faa disse Erstatninger opgjort paa For-
haand, men under sine Dispositioner maa løbe Risikoen for ofte uovei skuelige
Beløb. Efter Krigen staar vi i Hovedstaden, der praktisk taget er udbygget,
foran Nødvendigheden af
omfattende Nedrivninger
i de ældre Kvaiteier, saa-
vel paa Hovedstrøgene som paa Broerne med deres mange Forretningskvartei e i.
Der hører ikke megen Fantasi til at forestille sig,
hvilke Hindringe? der kan skabes
for Genopbygningen af Byen gennem Lovregler,
der vanskeliggøi et økonomisk
Overblik over Byggeforetagenderne. Her mødes Samfundets Intel essei med
165