![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0160.jpg)
et tjenligt Tal for begge. Lejerens Dygtighed betyder da som i alle Livets Forhold —
men heller ikke mere end i alle andre Forhold — et Plus eller Minus. Et Plus fra en Lejers
Side vil meget ofte resultere i, at han i Henhold til Tilsagn herom i Kontrakten
sælger
sin Forretning, d. v. s. den naturlige Kundekreds, og faar en større eller mindre Afstaaelse.
Udygtighed fra hans Side vil resultere i, at han maa sælge Virksomheden med ringe
eller ingen Afstaaelse eller med Tab; i disse Skalaer giver Kræfternes frie Spil det ret
færdige Resultat, og de økonomiske Love har reguleret Forholdene paa bedste Maade.
D et er ganske interessant at bemærke, at der foreligger en Række Tilfæ lde, hvor den
dygtige Forhandler af Specialvarer oparbejder en Kundekreds
netop paa Steder, hvor de
naturlige Betingelser ikke er tilstede
eller ikke er bedre end saa mange andre Steder, ofte
endda trods Butikens eller Lokalets i og for sig mindre gode Beliggenhed. M en i saa-
danne T ilfæ lde vil det
netop ikke volde Lejeren videre Afbræk at skulle flytte,
idet han
praktisk taget vil være i Stand til at
medtage sin Kundekreds,
netop fordi
den ikke støtter
sig til Lokalets Beliggenhed, men beror paa Lejerens Person.
Nogen Grund for Lovgivningen til at beskæftige sig med den personligt oparbejdede
Kundekreds ses saaledes ikke at foreligge.
En chikanøs Opsigelse af en Lejer, der har
skabt sig en Virksomhed, vil bevirke et vist Afbræk, men vil som Regel ikke kunne
hindre Lejeren i at finde sig en ny Virksomhed. D et er sandsynligt, at de Afbræk, der
under normale Forhold forvoldes
Ejere
ved Lejeres Fraflytning og deres økonomiske
Sammenbrud, andrager større Summer end Lejeres Tab ved Opsigelser.
Ser man praktisk paa Forholdene, vil man kunne tilraade Lejerne at
tilgodese deres
Interesser dels ved at betinge sig et passende langt Aaremaal uden Opsigelse, dels Ad
gang til Afstaaelse af Virksomheden.
A f Forslaget og Behandlingen af de enkelte Para
grafer i det følgende vil det imidlertid ses, at der i Loven er hjem let
Erstatning til Lejere
i en Række T ilfælde, hvor det ingenlunde er givet, at Lejerne lider Tab , eller i hvert
Fald Tab, der efter naturlige økonomiske eller juridiske Regler kan paalægges Ejerne.
Forslaget medtager Tilfælde, hvor Erstatning tænkes fastsat under Hensyn til, at Lejeren
har oppebaaret
god Gevinst af sin Virksomhed, maaske netop ogsaa som Følge af mo
derat Leje,
og forudsætter derefter, at Lejeren kan opnaa Erstatning for Fraflytning —
hvorefter han eventuelt flytter tværs over Gaden og aabner Konkurrence i den paagæl
dende Branche, saaledes at Ejerens Butik falder i Værdi og maaske maa benyttes til en
hel anden Branche, der giver ringere Leje! Ræsonnementer af denne Art maatte føre
til, at man maatte give Ejer og Lejer en Ret til at faa Erstatningsbeløbene
fastsat paa
Forhaand,
saaledes at begge Parter kunde vide, med hvilket Beløb de havde at regne i
Tilfæ lde af, at Kontrakten hævedes. Men det vilde ganske vist være meget vanskeligt
at fastsætte Erstatning
forud,
netop fordi det
først senere
viser sig,
hvem
der i Virke
ligheden tilkommer Erstatning, og
hvor stor
den skulde være. D en i Forslaget fore-
slaaede Voldgiftdomstol vil derfor formentlig faa en mere end vanskelig Opgave og vil
i Virkeligheden komme til at fungere som
økonomiske Skønsmænd,
der vil blive Gen
stand for en Række økonomiske og politiske Ræsonnementer, som paa Forhaand synes
stridende mod Retsvæsenets Opgaver. En anden Vanskelighed foreligger derigennem, at
der næppe kan siges at foreligge som
Grundlag et helt ensartet Prisniveau
for Butiker
og Lokaler, og at Voldgiften derfor vil være særdeles vanskeligt stillet med Hensyn til
at skulle danne sig et sagkyndigt Skøn, grundlagt paa den ensartede Behandling, som er
Forudsætningen for alt Retsvæsen. Man maatte rejse vanskelige Spørgsmaal: skal U d
162