EtDanskBoligselskabsHistorie

Det kan nævnes, at Udgifterne til forsvarlig Vedligeholdelse af Ejendomme

undei Krigen ei steget med ca. 60 %, Udgifterne til Viceværter, Gaardmænd,

Trappevask og Bortkørsel af Dagrenovation med ca. 40 % og til Assurance

og Administration med ca. 25 %. De fremsatte Forslag har saaledes ikke haft

i Sinde under de foreliggende Forhold at skaffe Ejerne en virkelig Refusion af

Udgifterne, men at give Regering og Rigsdag Lejlighed til at vise deres

gode

Vilje

i Retning af at behandle Landets Erhverv paa nogenlunde lige Fod,

hvad Prisregulering angaar. Sammenligningsvis kan nævnes, at Grundejerfor

eningerne har forlangt 10 % Lejetillæg.

L E JE R FO R EN IN G E R

Skønt man skulde vente, at Huslejelovgivningens Ensidighed maatte bort

tage Grundlaget for en Agitation fra Lejerforeningernes Side, synes Udviklingen

snarere at vise det modsatte. Lovgivningen bygger ikke paa sædvanlige økono

miske Principper, og Lejerforeningerne mener derfor formodentlig, at heller

ikke de behøver at være sarte i Midlerne. De saakaldte »store« Sammenslut

ninger — hvis Medlemsantal iøvrigt er saare beskedent — kaster sig over

Grundejerne, der faktisk leverer dem Boliger til Prisniveau af 1937 trods Pris

stigningerne, med en Hensynsløshed, som ikke kendes overfor Leverandører i

Haandværk, Handel eller Industri. Faktisk har Huslejeloven givet Lejerne visse

organisatoriske Chancer,

f. Eks. Adgang til at indsætte Dommere i Voldgifts

retten, og man kan saaledes opleve her at møde en Mand, som har været

mindre nøjeregnende under sin Agitation, som den høje Dommer. Nævnes kan

ogsaa Lovgivningens ejendommelige Bestemmelse om, at enhver Lejer, evt. re

præsenteret ved en Lejerforening, skal kunne revidere Ejerens Varmeregn-

skaber, uanset at disse er attesteret af en statsautoriseret Revision. Herigennem

er der yderligere skabt en legal Ramme og Basis for Lejerforeningernes Agi

tation.

F R EM T ID E N

Tiden og Begivenhederne har som bekendt en stærk Evne til at sætte økono

miske Forhold paa Plads, og i den kommende Tid vil der sikkert ogsaa i Bolig-

spørgsmaalet blive mere Brug for Produktion end for Dogmatik. Intet socialt

Selskab og ingen socialt tænkende Mand vil bestride, at der paa givne Tids

punkter kan være gode Grunde til Lejerbeskyttelse. Men omvendt ei dei Grund

til at advare mod Regler,

som

ogsaa har givet Bagslag for Lejerne, idet Ejerne

har maattet spare paa den naturlige Service, navnlig Vedligeholdelse og An

skaffelse af ny Teknik,

som

endvidere har forvoldt Vanskeligheder foi Familiei

157