EtDanskBoligselskabsHistorie

156 / 651

Endnu vanskeligere, ja praktisk taget umuligt er det at gennemføre Ændringer i
øvrige Vilkaar. »Der tilkommer«, hedder det i § 58 b, Stk. 3, »Udlejeren . . . Ret til
ved Genudlejning med Kommunalbestyrelsens Godkendelse at kræve Ændring i de øvrige
Vilkaar, der har været gældende for det tidligere Lejemaal, naar Vilkaarene for dette
maa anses for at have været usædvanlige eller fastsat under særlig Hensyntagen til den
tidligere Lejers Person eller Forhold, saaledes at deres Overførelse til et nyt Lejemaal
vilde være urimelig«. Denne Regel fastlaaser i Virkeligheden praktisk taget alle de »øvrige
Lejevilkaar« i Huslejeforhold.
Det siger sig selv, at med saa skarpe og vanskeligt forstaaelige Betingelser
for at kunne gennemføre Huslejeforhøjelser og Lejevilkaarsændringer iøvrigt
opgiver de fleste Husejere paa Fo r haand at søge Lejevilkaarene ændret. I Kø ­
benhavn flyttede der i IQ44 ca. 20.000 Familier, men Københavns Magistrat
behandlede i det samme Aar kun ca. 2.600 Sager vedrørende Lejevilkaars­
ændringer, og i kun ca. 60 % af Sagerne blev de ansøgte Lejeforhøjelser m. v.
helt eller delvis godkendt.
Bygherrer er vant til at være beskedne, og ingen har tænkt paa en forøget
Avance, hvorimod man ansaa det for rimeligt, at Huslejen ikke blev Genstand
for en Undtagelseslovgivning i Forhold til den almindelige Prisregulering, hvor
Princippet er, at man vender sig imod urimelige Priser, men tillader, at øgede
Udgifter og en vis fornuftig Avance tillægges Varens Pris.
Fra Bygge-Societetets Side anførte man i Henvendelser bl. a. til Indenrigs­
ministeren og til de Folketingsudvalg, som forberedte de midlertidige Lejelove,
at de stigende Udgifter maatte sprænge Budgetterne, og at det til syvende og
sidst vilde gaa ud over Lejerne, naar Ejeren ikke var i Stand til at udføre al­
mindelige Vedligeholdelser eller indføre en ny Teknik, og man pe*gede paa, at
Ejendomsbudgetterne som Følge af de allerede før Krigen skete Stigninger var
saa udmarvede, at der ikke var Raad til at møde de Stigninger af Udgifterne,
som maatte følge af Prisniveauets Stigninger under Krigen. Man pegede ikke
mindst paa, at denne skarpe Prisregulering ikke alene skete til Fordel for min-
drebemidlede Lejere, men tillige til Fordel for Velhavere.
I 1941, da Huslejeloven var til ny Behandling, stillede Bygge-Societetet Fo r­
slag om en beskeden Lejeforhøjelse paa 2 °/o, dog at Forslaget undtog visse
mindrebemidlede Lejere, hvis Indtægt paa Grund af Arbejdsløshed eller Ar­
bejdsfordeling var formindsket, og stillede alternativt det Forslag, at Ejerne
kunde renoncere paa Huslejeforhøjelsen, naar de modtog en dertil svarende
Skattefritagelse, samt endelig, at man i en eventuel Forhøjelse var villig til at
fradrage Provenuet af en eventuel Rentenedsættelse.
Disse Krav, der er gentaget ved senere Forhandlinger om Loven, er mere
end beskedne, for saa vidt man vil lægge en retfærdig Prisregulering til Grund.
156