EtDanskBoligselskabsHistorie

rigsministeren den 21. December 1938 en Lov, som

simpelthen forlængede

Ikke-Opsigelsesperioden for København og Frederiksberg. Det skulde vise sig at

blive en stadig Forlængelse,

og at Ejernes Rettigheder hermed var fortonet i

den blaa Luft.

Regering og Rigsdag var ved Lovens Forelæggelse i Virkeligheden stillet

overfor Spørgsmaalet om, hvorvidt man vilde

»tage Stødet« nu og tillade den

Huslejeudjævning,

som det stigende Prisniveau havde nødvendiggjort, og hvor

til

netop

3-Aars Fristen i Huslejeloven skulde tjene. Der var

megen Grund til

en fornuftig Huslejeudjævning. Nybyggeriet

maatte for at være rentabelt for

udsætte en 20 % højere Leje end i 1935, og den hidtilværende Boligmasse

fik efter Sagens Natur

ogsaa

forøgede Driftsudgifter. Hertil kom, at der i 1938

herskede

gode økonomiske

Forhold i Fandet, og at dets Indbyggere erholdt

passende Indkomstforbedringer. Der kunde i Virkeligheden ikke anføres gode,

saglige

og økonomiske Grunde til det, som skete, og saa meget mere odiøs var

denne Fovgivning, som den

med tilbagevirkende K ra ft gav Lejerne Ret t il at

annullere foretagne Opsigelser,

paa hvis Effektuering Ejeren havde indstillet

sig, i visse Tilfælde saaledes, at han havde sluttet bindende Fejeaftale med nye

Fejere. Der kan næppe være Tvivl om, at denne Fov stred mod de parlamen

tariske og økonomiske Forudsætninger ved Huslejelovens Vedtagelse, nemlig

den udtrykkelige Forudsætning, at Ejeren beholdt den begrænsede Opsigelsesret

(som Regel hvert 3. Aar).

At de nævnte Annullationer foraarsagede et særdeles stort Prestigetab for

Ejendommenes Administrationer og derfor stillede Ejerne svagt i Udøvelsen af

de Rettigheder over Ejendomme, som

ogsaa kommer andre Lejere t il gode,

vil

det ikke være svært at faa Øje paa.

Fra

Byggesocietetets

Side blev der stillet Forslag om, at Loven burde

begræn

ses

til at gælde for Lejligheder paa 2 Værelser og derunder, og kun for saavidt

disses Lejesummer ikke oversteg 70 Kr. pr. Maaned excl. Varme.

Endvidere foresloges, at Foven direkte burde

undtage Byggeforetagender,

hvis Opførelse var paabegyndt

efter Oktober Flyttedag 1928, samt endelig at

Ejere af Ejendomme, opført efter 1. April 1927, skulde erholde

Dækning for

stigende Driftsudgifter,

herunder Skatter, Vedligeholdelse, Lønninger, uanset

Lejekontraktens Bestemmelse, jfr. nærmere Bygge-Forum 1938 Nr. 3, Pag.

112.

Disse Ændringsforslag maatte forekomme mere end beskedne og særdeles vel

stemmende ogsaa med Lejernes Interesser, men blev

ganske afvist.

1 5 2