EtDanskBoligselskabsHistorie

148 / 651

betydningsfuld er den Kendsgerning, at en Huslejelovgivning dengang simpelt­
hen var overflødig, at de to Huslejelove i deres i 1937 vedtagne Skikkelse var
skadelige for begge Parter, samt at der ved de senere Tillæg til den ene af
Lovene, nemlig Lov om Leje, tillige ikke alene blev indført en mod alle almin­
delige Prisreguleringsprincipper stridende Regulering af Huslejen, men ogsaa
fremkaldt uheldige Forhold paa Boligmarkedet.
Naar det nævnte Memorandum nu tages frem i Dagslyset, maa det konsta­
teres, at de deri indeholdte Betragtninger intet har mistet af deres Rigtighed
med Hensyn til Huslejelovgivningens Unødvendighed og Skadelighed under
normale Forhold, samt at man med Hensyn til de fremførte Forudsigelser vil
nikke genkendende til senere indtrufne Begivenheder.
HUSLEJELOVGIVNINGENS OVERFLØDIGHED I 1930’erne
Det maa siges at være en stor Misforstaaelse, at der i de fleste Ejendoms­
administrationer paa Forhaand skulde eksistere en Modsætning mellem Ejer
og Lejer eller, som det hedder i Kommissoriet, et særligt »gensidigt Afhængig­
hedsforhold«. Navnlig er dette ingenlunde Tilfældet, naar der ikke hersker ud­
præget Boligmangel, thi da er Ejeren ligesaa afhængig af sine Lejere og ube­
hagelig berørt af deres Fraflytninger som en Købmand, naar Kunderne svig­
ter hans Butik. Under normale Forhold er den frie Ret t il Opsigelighed fra
begge Sider i Virkeligheden det bedste Værn for Lejerne.
Friheden i Lejeforhold for saavel Lejer som Ejer har mange Fordele for
Lejerne, naar der finder det fornødne Byggeri Sted af Lejligheder. Og omvendt
oplever den, der under ufri Forhold lederen større Administration af Lejligheder,
at der saa at sige dagligt kommer Petitioner undertegnet af mange Lejere, der
i drastiske Ord fortæller, at Livet er dem umuligt, fordi en bestemt Lejer op­
fører sig paa en Maade, som er særdeles hensynsløs, men som det ikke er muligt
at formaa Domstolene til at skride ind imod, navnlig hvis Hensynsløsheden er
tilstrækkelig raffineret.
I Henvendelsen til Folketingsudvalget fremhævede man, at Københavnerne,
inkl. enlige Personer med eller uden selvstændig Lejlighed, dengang i Gennem­
snit flyttede hvert g’ Aar, og tilføjede:
»Betragter man de selvstændige Lejligheder, maa det antages, at der sker Fraflytning
fra hver ottende Lejlighed aarligt — og man tager næppe fejl i, at de go % af Flytnin­
gerne sker efter Lejernes Ønsker. Mere Omflytning er ikke ønskeligt, og Udgifterne
herved er nationaløkonomisk betænkelige, fordi der paadrages Ejendommene en Række
Istandsættelser ekstraordinært bl. a. som Følge af de nye Lejeres Smag, hvilke Udgifter
148