![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0148.jpg)
kommen ujævnt Prisniveau for Husleje,
hvorom henvises til Aarbog for Bygge- og Bolig
væsen 1929, pag. 20, hvor man regner med hele 5
vidt forskellige Prisniveauer,
(gam le
Lejligheder før 1916, Ejendomme bygget fra 1918 til 1923 med offentligt Tilskud,
Ejendomme bygget under Statsboligfondens Perioder, Nybygninger med social Støtte og
Nybygninger uden saadan S tøtte).
Det maa i hele denne Sammenhæng skarpt betones, at Lovgivningsbestemmelser, som
unødvendigt griber ind i frie Forhold paa Boligmarkedet, kan frygtes at
give Kredit-
og Hypotekforeningerne Begrundelse for Begrænsning
af de i Forvejen karrigt tilmaalte
Laan — til ubodelig Skade for Nybyggeriet og til direkte Forhøjelse af Lejen.
Den i nogle Aar herskende Frihed paa Udlejningsomraadet har i nogen, men dog
vistnok i altfor ringe Grad bidraget til
Udjævning af de forskellige Huslejeniveauer.
Endnu maa der siges at
herske en stor Ujævnhed,
som gør de bestaaende Tilstande lidet
egnede til Grundlag for Restriktioner. Og U jævnheden forøges stadig ved statslig og
kommunal Støtte til Boligbyggeri. D et sociale Byggeris Leje er ca. 20 å 30 % billigere
end det privates, saaledes at Grosserer Hansen, der bor i en 4-Værelsers Lejlighed i et
støttet Foretagende for 1400 Kr., bor 30 % billigere end Grosserer Petersen, der bor i
et privat Foretagende og maa betale 2.000 Kr. aarligt. Der forekommer endvidere saa-
danne Anomalier, som at vi har elegante Lejligheder med fornem Beliggenhed til 12 Kr.
pr. m 2 Leje, men Arbejderboliger med beskeden Beliggenhed, hvor Budgetterne nødven
diggør en Leje af 13, 14 til 15 Kr. pr. m 2, i alle T ilfæ lde en direkte og nødvendig Følge
af, at man til forskellig T id har skullet have forskellige Anskaffelsesomkostninger for
rentet og Driftsomkostninger refunderet.
M ed gam le og nye
Ujævnheder i Huslejeprisniveauet
og med Udsigt til, at disse agtes
fortsat, synes det mere end betænkeligt at opbygge Restriktioner paa den bestaaende
Tilstand, uden at der foreligger
afgørende Nødvendighed derfor.«
Det er af den største Betydning for Nybyggeri, at
det almindelige Princip
om ligeartede Priser for ligeartede Varer ogsaa har Gyldighed paa Boligmar
kedet.
Det maa følge af de økonomiske Love, at et Byggeforetagende, der maa
forlange en højere Leje end det hidtidige Huslejeniveau, af Lejerne bliver
be
tragtet kun som en Slags Hotel,
som man fraflytter, saa snart man kan opnaa
billigere Bolig, og det var netop disse Ejendomme med noget dyrere Husleje,
hvor Fraflytningsprocenten i Trediverne var henimod 50 aarlig. Hertil kom,
at man befandt sig i en
afgjort Prisstigningsperiode,
hvorfor
Manglen paa
Egalitet
indenfor Udlejningspriserne maatte blive end mere udpræget.
Hensynet til Nybyggeriets, og dermed ogsaa til Lejernes, Interesser burde have
medført,
dels
at Huslejelovgivningen
ikke kom t il at gælde for Nybyggeri,
og
dels
at Huslejelovgivningen ikke lagde Hindringer i Vejen for en
Udjævning
af Huslejeniveauet,
hvormed ikke skal være sagt, at en saadan Udjævning ude
lukkende skulde komme Ejerne til gode.
Det vil findes naturligt, at en Repræsentant for Byggeriet stærkt vendte sig
mod, at
Huslejelovens Bestemmelser ogsaa skulde omfatte Nybyggeriet.
Ganske
ejendommeligt gik Ministerens Forslag paa dette Punkt
stik imod det nedsatte
150