154 / 651
(forøvrigt en underlig Bestemmelse i en Skattelov), og da Ministeren ca. i Maa-
ned efter selv gennemførte den fælleskommunale Skattelovgivning, fandtes der
her
ingen
Bestemmelse om Paaligningen for Lejerne! Enden paa Rigsdagsfor
handlingerne om dette Punkt blev, at man standsede ved, at disse Udgifter
kunde paalignes Lejerne, men for Skatternes Vedkommende kun
naar
der
herom fandtes Bestemmelser i Lejekontrakterne, skønt det er umuligt at se,
hvilken økonomisk Grund der kan anføres for en saadan Forskel. Der frem
kommer herved det mærkværdige og ganske irrationelle Forhold, at en For
højelse af Ejendomsskatterne
kan paalignes nogle Lejere i en Ejendom, nemlig
de Lejere, i hvis Kontrakt der er indeholdt en tilstrækkelig fremhævet Hjem
mel t il en saadan Paaligning,
men ikke de
Lejere, hvis Kontrakt ikke afgiver
nogen saadan Hjemmel.
Ved denne Tingenes Ordning kan man udsættes for
følgende: to af Koncernens i Gjentofte Kommune beliggende Ejendomme blev
i 1940 underkastet en
Omvurdering
til Ejendomsskyld, som forøgede denne og
dermed Ejendomsskatterne ganske betydeligt og med
tilbagevirkende K ra ft
til
1936, samtidig med at Rentabiliteten af Ejendommene havde været synkende.
Lejeniveauet pressedes nu op for de Lejeres Vedkommende, som efter deres
Kontrakter skulde refundere Skatten, medens Ejendommenes anspændte Bud
getter maatte bære den Del af Skatteforøgelsen, som ikke kunde paalignes
Lejerne.
D EN AN D EN V E R D E N S K R IG IN D T R Æ D E R —
D E M ID L E R T ID IG E H U S L E JE L O V E
Der var i 1939 bygget et saa overordentligt stort Antal Lejligheder i Landet,
at det var et
vanskeligt Problem at faa dem udlejet;
Ledighedsprocenten var i
1940 2,9 i Hovedstaden og 3,5 i Hovedstadens Forstæder, i hele Landet 2,3 %.
Hertil kom usikre økonomiske Forhold i Landet, og for vort Selskabs Vedkom
mende kan vi oplyse, at i Krigens første 1% Aar maatte vore Udlejningsfolk
tilbringe Søndage paa Ejendommene for at leje Lejligheder ud og var særdeles
stolte, naar de kunde møde Mandag Morgen og fortælle, at de havde lejet en
enkelt 2-Værelsers Lejlighed ud! Med den senere Boligmangel under Krigen
lyder dette ejendommeligt, men det var ikke desto mindre Tilfældet.
Skønt der ikke i 1939 og 1940 — i Modsætning til senere — forelaa nogen
paatrængende Nødvendighed for en Skærpelse af Huslejeloven, fik Indenrigs
ministeren dog allerede den
go. Oktober iggg gennemført en midlertidig Lov
om Ændring af Lejeloven.
Denne midlertidige Lov, som forlængedes ved Love
af 1940, 1941, 1942 og 1943,
forbyder
ganske simpelt
i al Almindelighed Leje
forhøjelser og Le jevilkaarsændringer ved Lejerskifter.
Og hvad
bestaaende
154