![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0151.jpg)
ANDRE UHELD IGE BESTEMMELSER
Forinden den senere Udvikling omtales, skal vi fremdrage enkelte af de i
Henvendelsen omtalte uheldige Bestemmelser i Lejeloven. IVIan paapegede de
foran omtalte Vanskeligheder for, at Ejerne kunde skride ind overfor Lejerne i
Anledning af Klager fra andre Beboere, og det siges:
»For T iden kan Sagen ordnes med en Opsigelse af den uheldige Lejer. I Fremtiden
skal Ejeren have en offentlig Proces herom og vil ofte resignere til Skade for Flerheden
af Lejere. Saadanne Risikomomenter forøger Driftsudgifterne og nødvendiggør højere
Leje.«
Og herefter hedder det med Ord, der senere er blevet alt for aktuelle:
»En anden Betænkelighed for Lejerne er den nærliggende Mulighed, at Udlejerne vil
være betænkelige
ved at tillade Indflytning af Fam ilier med Børn,
naar Muligheden for
at holde Orden og eventuelt herunder anvende en Opsigelse er besværliggjort. Vanske
lighederne paa dette Punkt kendes fra vor Administration, samtidig med, at vi af sociale
Grunde lægger den største Vægt paa netop at skaffe Familier med Børn gode Bolig
forhold.«
Foruden at man i det nævnte Memorandum behandlede en Række af Lov
forslagets Detailler, som vi ikke her skal komme ind paa, protesterede man imod,
at
Loven skulde finde Anvendelse paa Boligforetagender, der drives i Lejernes
Interesse, og
stillede derfor Forslag om at
undtage Boligselskaber,
der har mod
taget Støtte af Stat og Kommune til almennyttigt Boligbyggeri. Paa lige Linie
hermed maatte naturligvis de af
Kommunen
opførte sociale Boligejendomme
behandles.
Selv de varmeste Tilhængere af Huslejeloven maa vist nok i Dag indrømme,
at det for det offentlige Livs Anseelse vilde have været heldigt, om man havde
fulgt det sidste Raad. Der kan
ikke anføres nogen samfundsmæssig Interesse i,
at almennyttige Boligselskaber, der kontrolleres af det offentlige gennem Tilsyn ,
skal tvinges t il at arbejde med Underskud og herigennem kompromittere Statens
Laangivning
og foraarsage Stat og Komuner Tab. Og det samme gælder
det
kommunale Byggeri,
der ogsaa maa arbejde med tabbringende Budgettei.
Medens Staten som Laangiver paabyder Boligselskaberne at have ordnede
Penge- og Administrationsforhold og i den Anledning at opkræve den nødven
dige Leje, medfører Huslejelovene siden
1939
det m°dsatte, jfr. senere.
Ligeledes gik vi stærkt ind for, at
offentlige Byrde?,
som blev lagt paa
Udlejningsejendomme, af Ejeren skulde kunne
paalægges Lejerne.
Ministeren
holdt imidlertid taktisk paa, at dette burde afgøres ved fremtidige Skattelove
153