155 / 651
Lejemaal
angaar, bliver Lejeren beskyttet i alle Henseender ved den ham tillagte
Uopsigelighed — ikke blot indenfor 3-Aarsperioder, men i det hele taget.
Uopsigeligheden medfører i sig selv, at Lejeren i Almindelighed ikke gaar med
til frivillige Overenskomster i hans Disfavør. Hertil kommer, at Udlejeren
under en frivillig Overenskomst skal gøre Lejeren opmærksom paa, at han som
Følge af den ham tillagte Uopsigelighed ikke er retlig forpligtet til at indgaa
paa Overenskomsten!
Efterhaanden som Befolkningens Indkomster øgedes under Krigen, blev der
Sandsynlighed for og opstod ogsaa efterhaanden en udtalt
Boligmangel,
som
nødvendiggjorde en skærpet Huslejelovgivning, der hindrede unødige Opsigelser
og forbød Huslejeforhøjelser, som savnede Grundlag efter Prisreguleringens
Principer. Dette Standpunkt var fuldt tiltraadt og hævdet fra vor Side under
Krigens Forløb, men behøvede ikke at medføre Regler, der
ensidigt
vendte sig
imod Ejerne.
V e d
Lejerskifter
e r S tillin g e n e fte r d en gæ ld en d e H u slejelo v d en, a t
Lejeaftalen ikke
maa indgaas paa Vilkaar, der for Lejeren er mere byrdefulde
end de d en
3 1/10
1939
gæ ld en d e V ilk a a r v e d rø re n d e L e jlig h e d e n . K u n i visse T ilfæ ld e k a n U d le je re n m ed
K om m u n a lb e s ty re ls e n s S am ty k k e k ræ v e » en rim elig F o rh ø je lse a f L e je n « . O m a lle T i l
fæ ld e g æ ld e r, a t d e k u n g iv e r en
særdeles begrænset og
u n d ertid en p ro b lem atisk A d g a n g til
at
forhøje Lejen ved Lejerskifte.
F . E k s. foreskrives i §
58
b P o st
2
, a t en rim elig F o rh ø je lse
a f L e je n k a n g o d k e n d e s, n a a r d en alm in d elig e L e je i E je n d o m m e n er la v i F o rh o ld til
den a lm in d e lig e L e je i K v a r te r e t, og U d le je re n k an d o k um en tere, a t d en h id tid ig e L e je
ikke g iv er M u lig h e d fo r
en rimelig Forrentning.
M e n h v ad er » e n rim elig F o rre n tn in g « ?
M a n k a n v e l d a a rlig t tæ n k e sig et m ere svæ vend e B e g reb . U d le je re n m a a fo r d et fø rste
spørge om ,
hvor stor en Procent af Egenkapitalen,
d er ov erh o v ed et m a a anses fo r rim elig .
M en d e rn æ st o g lig e sa a fo rgæ v es m a a h a n spørge om , h v o rd a n m a n fin d e r frem d els til
den
Egenkapital,
d er sk a l læ g g es til G ru n d , dels til d et
Udbytte,
d er sk al sæ ttes i F o r
hold til E g e n k a p ita le n . H v a d d et sid ste a n g a a r, U d b y tte ts B ere g n in g , h a r b la n d t a n d re
K ø b e n h a v n s M a g is tr a t og F re d e rik sb e rg K om m u n a lb esty relse in d ta g e t d et S ta n d p u n k t
ikke a t v ille a n e rk e n d e en selv g an sk e m o d e ra t A fsk riv n in g p a a B y g n in g e rn e , ik ke e n
g an g
y 2
% , so m e n U d g ift, d er k a n fratræ k k es B ru tto in d tæ g te n , fø r m a n n a a r frem til
xN ettooverskudet. H e lle r ik k e a n e rk e n d er m a n d en B e tra g tn in g , a t et D riftsre su lta t, d er
nok u d v iser e t re g n sk ab sm æ ssig t U d b y tte p a a f. E ks.
6
til
7
% a f E g e n k a p ita le n , m en
hvor U d g ifte n til"V e d lig e h o ld e lse er a ltfo r lille til en ord en tlig og p a a k ræ v et V e d lig e
hold else a f E je n d o m m e n , er sa a rin g e, a t det k an d a n n e B asis fo r en L e je fo rh ø je ls e .
U d le je re n ser sig fø lg e lig n ø d sa g e t til, fo r a t k u n n e o p n a a G od k end else a f L e je fo r h ø je ls e r,
at
gøre Regnskabet
d a a rlig t ved a t a fh o ld e stø rre B e lø b til V ed lig eh o ld else. H v is en sa a d a n
F rem g a n g sm a a d e a fg a v G ru n d la g fo r a t ku n n e fo rh ø je L e je n i lø b en d e L e je m a a l, vilde
den m a a sk e k u n n e d isku teres. M e n d a L e je n som b ek en d t kun k an fo rh ø je s ved de e fte r-
h a a n d e n y d e rst
faatallige
L e je r s k ifte r, id et L e je rn e i b esta a en d c L e je m a a l som næ \ n t ei
b e sk y ttet im o d F o r h ø je ls e r, sig er d et sig selv, a t d enn e U d v e j næ sten a ld rig b en y ttes
a f U d le je r e n .
155