EtDanskBoligselskabsHistorie

lejerens Status og Driftsregnskab for Ejendommen undersøges? og er Normen en pas

sende Forrentning for Ejeren eller en passende Brugsværdi for Lejeren?

- Hvis de i det foregaaende og i den senere udførlige Behandling af de enkelte

Paragrafer indeholdte Ræsonnementer skønnes at være rigtige, kan en Lov som den

foreslaaede ikke undlade at have

uheldig Indflydelse paa Nybyggeriet og paa Ind

retning af Lokaler i ældre Ejendomme.

Enhver ufornøden Risiko, der overvæltes paa

en Ejer eller Bygherre, enhver Usikkerhed overfor Fremtiden og enhver Hindring af

frie Dispositioner paa Grundlag af de økonomiske Interesser og navnlig den i Loven

udtalte Hældning til Lejernes Side kan efter almindelige økonomiske Love bevirke, at

der opstaar Betænkelighed overfor Paabegyndelse af Byggeri eller Ombygning, dels som

Følge af Frygt for Tab, men dels ogsaa, fordi Bygherrer ikke vil udsætte sig for en Række

personlige Ubehageligheder i Form af Kampe med Lejere for offentligt Forum. Hvis alt

dette skulde bevirke, at Markedet for Lokaler begrænses, vil

Priserne naturligt stige,

hvilket vil være imod Lejernes Interesser.

De Bygherrer, som herefter bygger, vil ganske

naturligt se sig nødsaget til

ved første Udlejning at fiksere en saa høj Leje som muligt

for ikke senere at skulle have halvoffentlige Kampe med Lejerne. Udlejerne vil fristes

til at forlange Deposita og gensidig Uopsigelighed, alt til Skade for de unge Forretnings-

mænd, som maa leje i det aabne Marked. Den nuværende økonomisk sunde Fremgangs-

maade, at Lejen stiger gradvis, efterhaanden' som Forretningsmulighederne forøges,

navnlig ved Kvarterets Udvikling, vil Ejerne ikke turde regne med, idet de maa frygte

for, at Lejen vil blive holdt kunstigt nede, fordi man tilskriver Butikslejerens personlige

Evner den foregaaede Stigning i Forretningens Omsætning, saaledes at Udlejeren end-

ogsaa kan komme til at give Erstatning, fordi Butiksmulighederne udvides.«

De, som kender noget til Lejeforhold af Erhvervsvirksomheder, vil have for-

staaet, at den foreslaaede Lovgivning var

overflødig inden Krigen.

det paa

gældende Memorandum endte vi med i Stedet at

anbefale en Lovregel om,

at en Lejer i Tilfælde af, at Ejeren opsiger Lejeren for at benytte Lokalet inden

for samme Hovedbranche, har Forlejeret i Forhold til andre Liebhavere

til

Lejemaalet, forsaavidt den opsagte er villig til at

yde den fra anden Side til

budte Leje

og øvrige lovlige Vilkaar, og der ikke med Rette kan indvendes

noget mod hans Forretningsmetoder og personlige Forhold.

Herved vilde Lejeren erholde en

Fortrinslejeret

og Ejerens økonomiske

Interesser ikke være gaaet for nær. Reglen vilde formentlg ikke vække megen

Modsigelse hos de gode Grundejere, og Lejerne vilde næppe have Brug foi

andre Regler. En lovbeskyttet Ret til Leje under Markedsprisen vilde allige

vel næppe kunne fastholdes i det lange Løb.

Endnu en Beskyttelsesregel for Lejere af Butikker blev anbefalet fia voi Side,

nemlig en præceptiv Lovregel om, at Udlejeren af Forretningslokaler

kun kunde

opsige Lejemaalet med eet Aars Varsel.

Efter Erfaringerne vilde enhver Forret

ningsdrivende i Løbet af eet Aar være i Stand til at skaffe sig et tilfredsstillende

Lokale.

163