139 / 305
20
meget der kan gjøres for at bevare Sundheden, en Følge
af, at der saa lang Tid har været lagt énsidig Yægt
paa Barnets intellektuelle Uddannelse, medens Legemets
Røgt og Opdragelse har været forsømt.
Mangen ung
Kvinde har maaske for første Gang for Alvor taget fat
paa et lille Barn, naar hun lægger sit eget Barn til sit
Bryst, og er i det hele fuldstændig ukyndig baade i
Barnets Pleje, som bliver overladt til Ammen, og kjed
af at blive forstyrret og generet af et saadant lille
Væsen. Det er utvivlsomt, at mange Børn i den spæde
Alder ved Vanrøgt faa et Knæk, som aldrig forvindes,
derom kunne Lægerne berette.
1 disse her omtalte
Forhold, og deres Antal kunde let forøges, maa sikker-
lig Hovedskylden findes til den slette Sundhedstilstand
blandt Børnene, at afhjælpe dem er vanskeligt og kræ
ver Tid og utræ ttelig Arbejde; men Arbejdet vil ikke
blive uden Frugt, naar det udføres med Indsigt, Kj ær
lighed og Besindighed. Detgjæ lder om at aabne -Øjnene
for Hygieinens berettigede Krav og for, hvilken Velsig
nelse den kan bringe Menneskene. Lægen, Teknikeren,
Skolemanden maa hver paa sin Side virke utrættelig
for at paavirke den offentlige Mening og saaledes skabe
«den stille Magt», der ene kan raade Bod paa Mang
lerne. Vor Tid stræber i saa mange Retninger paa en
uheldig Maade efter det materielle, maatte det da ogsaa
være den forbeholdt i én Retning til Held at virke for
det materielle ved at faa fastslaaet og bragt til almen
Bevidsthed, hvilket stort Gode det er at have et sundt
og kraftigt Legeme, saa der med ganske anderledes Iver
end hidtil tages Hensyn til Børnenes fysiske Opdragelse;
er der først opdraget en Slægt, som har faaet -Øje for
Sundhedsplejens store Betydning, vil den ikke lade Ar
bejdet ligge, men energisk tage det op og fuldføre det.
Først da kan man sige, at Opdragelsen er normal, naar
den forstaar ligelig at give Aanden sit og Legemet sit.
------- •-------