204 / 305
19
en anden Opfattelse end jeg, for uværdig til at være
Religionslærer for Børn.
At overlade Præsterne Reli
gionsundervisningen vil ikke klare Sagen, her møde de
samme Vanskeligheder; man kan vel ogsaa forudsætte,
at Religionsundervisning meddelt af Præster vil faa et
strengere konfessionelt Piæg, end naar den meddeles af
Lærerne.
Dertil kommer, at Religionsundervisningen
hverken kan eller bør være stillet saaledes, at den faar
sine bestemte Timer anvist, uden for hvilke den intet
har at gjøre, nej den vil stemple hele Skolens Undervis
ning, den vil gjennemsyre Livet og Tonen i Skolen, af-
præge sig i Lærerens hele Opfattelse og Behandling af
de andre Fag; her vil blive lige saa lig Anledning til
Anstød som i Religionstimerne. Jeg kan ikke se andet,
end at Forældre, for hvem Skolens Religionsundervis
ning virkelig vækker alvorlig Betænkelighed, som føle
sig besværede i deres Samvittighed, maa sætte deres
Børn i en Skole efter deres Hjærte, ellers vil der i
Virkeligheden ikke være opnaaet noget som helst. Skulle
Lærerne ikke meddele Religionsundervisning, da maa
hele deres Uddannelse hvile paa et helt andet Grund
lag end nu; da vil det gaa hos os som andet Steds, at
Lærerstanden bliver paavirket i antireligiøs Retning, og
mange ville blive vantro; men saa kunne troende For
ældre end mindre sende deres Børn i Skole hos dem.
En Kjøbmand i Leeuwarden sagde med' Henblik paa
de hollandske Forhold: «Det er mig ligegyldigt, om mine
Børn i Skolen faa ligefrem Religionsundervisning; faa
de den ikke, kan jeg afhjælpe Sagen paa anden Maade;
men det er mig ikke ligegyldigt, om Læreren er en
Kristen og i sin Behandling af Børnene viser sig som
en saadan.»
Med disse Ord er der peget hen paa den
Sandhed, at den religiøse Forskjel er noget andet end
Forskjel i ubetydelige Dogmer, at den vil præge den
hele Undervisning og da navnlig den hele Børnetugt.