202 / 305
17
som vil og bor paatrykke Skolen sit Særpræg, — man
betænke blot, hvor farligt det kan være for Barnet at
blive fort ind i Overvejelserne over, hvorfor nu netop
det skal holdes borte fra denne Undervisning, og hvor
let det kan vænnes til en hovmodig Dommen og Seen
ned paa Kammeraterne, der deltage i denne ((profane
rede Undervisning«), man betænke blot, hvilke Samtaler
en saadan Udsondren kan foranledige mellem Bomene
indbyrdes eller hvilke Drillerier og nyfigne Spørgsmaal,
der ikke ville fremme den gjensidige Fordragelighed —,
saa er her sikkert et Punkt, hvor Tvang ikke bor an
vendes. For mig staar det klart, at naar Forældre, som
ikke hore til Folkekirken, kunne faa deres Børn fritagne
fra Skolens Religionsundervisning i FJg. Lov 13/451
§
1 1
, naar de blot præstere Bevis for, at Bornene faa
Undervisning i de almindelige religiøse og moralske Be
greber, maa den samme Ret kunne indrømmes Forældre
indenfor Folkekirken.
Imidlertid tror jeg, at en rolig
Overvejelse vil vise, at Trangen til en saadan Frihed
ikke er synderlig stor, ej heller Tvangen synderlig ge
nerende, da det jo her til Lands er en saare let Sag at
faa oprettet private Skoler (Friskoler) efter Forældrenes
Smag.
Indrømmes en saadan F rihed , bor dog de fri
tagne Børn i disse Timer beskjæftiges med andet Skole
arbejde, for at de dog kunne faa nogen Erstatning for
Afsavnet af Religionsundervisningen — og for at lige
gyldige Forældre eller Husbonder ikke skulle benytte
denne Frihed til at vinde en Tid, som kan anvendes til
andet Arbejde.
Om Fordringen om at kunne faa sine Børn fri
tagne for Sk >lens Religionsundervisning id e t hele er vel
begrundet, turde være et andet Spørgsmaal.
Jeg kan
ikke her tilbageholde den Bemærkning, at hver Gang
jeg i offentlig Forhandling har høt t Religionsundervisningen
omtaleaf Modstandere, da er den altid skildret paa en lidet
2