201 / 305
16
hans Opfattelse af mangfoldige Forhold og Begivenhe
der afhænger af denne Overbevisning; paa dette Om-
raade kan en Kristen ikke være »neutral«, hvilket i
denne Sammenhæng vil være enstydigt med at være
lunken (Joh. Aab. 3, 15 ff.)
Skolen er en En h e d ; der maa ikke komme Dishar
moni, der maa ikke kastes Tvivl og Splid ind i Barnets
Sind, den samme Livsanskuelse maa herske i det hele,
den enkelte maa underordne sig Helheden.
Virker der
nu ved samme Skole flere Lærere, er det nødvendigt,
at de have samme Grundsyn paa Gjerningen og dens
Opgave og væsentlig staa paa samme religiøse Grund.
Har en enkelt Lærer fritænkerske eller vantro Anskuel
ser, bor disse ikke føres ind i Folkeskolen, og gjør han
det, da er det ham, som bringer Spliden, og den kan
kun løses paa én Maade. Jeg kan ikke se, at det er
pædagogisk uforsvarligt at have Religionsundervisning i
Skolen, men anser det for pædagogisk uforsvarligt at
forholde Børnene denne Undervisning eller at ville docere
for dem den moderne Vantro. De Resultater, man har
opnaaet i Lande, hvor Religionsundervisningen er fjernet
fra Folkeskolen, tale heller ikke til Gunst derfor; man
kan maaske vinde nogen Tid for andre Fag, men paa
hele det aandelige Livs Bekostning.
1 Reglen ville Fordringerne om Religionsundervis
ningens Fjernelse fra Skolen komme fra Kristendommens
Modstandere; dog gives der ogsaa oprigtig troende
Kristne, som fordre dette af Ærbødighed for Religionen,
idet der gaas ud fra, at denne let kan vanhelliges ved
at foredrages af en ikke troende Lærer, eller at der kan
bringes Splid ind i Barnets Hjærte, hvis Læreren ikke
deler Hjemmsts religiøse Anskuelser.
Samvittigheden
maa respekteres, og, uagtet det for Børnenes Vedkom
mende har store Betænkeligheder at holde dem borte
fra noget af Skolens Undervisning og til med fra det,