196 / 305
11
I et saadant System er der ikke Plads eller Brug for
Skaberen , altsaa beller ikke for bans Indgriben i Ver
dens Styrelse paa usædvanlig Maade ved Underet, der
da maa fremtræde som Brud paa Naturens Orden, som
stridende mod Fornuft og Erfaring. Men i dette System
bliver der, naar det konsekvent skal gjennemfores, heller
ikke Plads for Menneskets Frihed, det indordnes paa en
Plads i det store Nødvendighedens Naturrige; Ansvar,
Synd, Samvittighed blive blotte Indbildninger, thi hvor
ledes kan der være Tale om Synd og Ansvar, naar alt
gaar efter de ubøjelige, evigt virkende Naturlove. Frel
sen fra Synden ved Jesus Kristus bliver selvfølgelig her
efter Toppunktet af al Galskab. Det turde dog maaske
have sine Betænkeligkeder at give Børnene en saadan
Kundskab eller at bygge deres Opdragelse paa denne
Lære. Denne Lære turde være lige saa farlig som den,
at Menneskene begaa Forbrydelser og henfalde til Druk
kenskab og andre Laster ene og alene paa Grund af de
daarlige Samfundsforhold, men ikke ved egen Skyld og
med eget Ansvar. Pauli Ord i 1 Cor. 1, 23: «Den
korsfæstede Jesus er Jøderne en Forargelse og Hednin
gerne en Daarskab«, staa ved Magt den Dag i Dag.
Imidlertid er Kristendommen en Magt i Verdensudvik
lingen, den sejrende Magt, og der findes jo ikke saa faa
Kristne endda i Verden; ogsaa vi have en Mening, som
vi grunde paa Guds Ord, og vi kunne aldeles ikke gaa
ind paa den ovenfor omtalte Anskuelse; Guds Ord har
for enhver Kristen saa klarlig bevist sin Sandhed og
Kraft, at vi ydmygt bøje os derfor og «tage Forstanden
fangen under Troens Lydighed
. »
Vi ville tage et enkelt
Under for os, Lazarus’ Opvækkelse. Børnene medbringe
til Opfattelsen af denne Begivenhed fra den forudgaaende
Undervisning nogle Forudsætninger,
De ville saaledes
vide, at der i denne timelige Verden intet er evigt, men
alt forgjængeligt, her er en uafbrudt Kommen og For