194 / 305
9
have fuldgyldigt Krav paa at udvikles i Skolen. Reli
gionsundervisningen vil nærmest soge at paavirke Bar
nets Følelse, baade den moralske og religiøse, Troen, og
det maa fastholdes, at for Barnet gives ingen Moral
uden den, som hviler paa Religionens Bud. medens man
ved en forsvarlig Religionsundervisning paa den anden
Side nødvendig maa medtage Moralen, idet vi baade
maa indskjærpe Barnet dets Pligter og f. Eks. i Læren
om Kristi Efterfølgelse, maa vejlede det til at føre et
kristeligt Liv; en Moral uden religiøs Grund, vil for
Barnet kun staa som en Række besværlige, isolerede
Befalinger. En betænkelig Sag bliver det ogsaa, naar
man i nyere Lærebøger i borgerlig Moral, hvor Gud ikke
nævnes eller kjendes,
som ethisk Motiv anvender
den borgerlige Straffelov — gjør du ikke det og det,
koster det 5 Kroner i Bøde, gjør du det og det, kommer
du i Fængsel.
For Udviklingen af Barnets Yillie har
Religionsundervisningen stor Betydning, fordi Barnet
ved den ledes ind paa Vejen til den sande Frihed og
lærer at bestemme sig i Overensstemmelse med det
højeste og ædleste i dets egen Natur; men ogsaa Erkjen-
delsen har sin store Betydning i Religionsundervisningen,
og der bliver rigelig Lejlighed til at uddanne den. «Den
gamle kateketiske Methode havde store Mangler; men
det kan ikke nægtes, at den havde en overordentlig gavn
lig Indflydelse paa at udvikle Barnets Forstand ved at
lære det at skjælne mellem Begreber og gjøre Slutnin
ger. Religionsundervisningen har et vidt Omraade; un
der den kan inddrages meget, som det kan være godt
for Børnene at faa Kundskab om, og som det ikke er
let at finde Plads til andetsteds.« »Bortset fra Under
visningens religiøse Betydning, maa det fastholdes, at
den frem for al anden Undervisning fremmer Børnenes
aandelige Udvikling ved at klare Begreberne og lære
dem at gjøre Slutninger. Saa megen anden Kundskab