189 / 305
6
ligt, og Skolegangen bærer saaledes dog god Frugt. Ud
fra denne Betragtning vil det forstaas, at Religionsunder
visningen er nødvendig i Folkeskolen, og at denne uden
Religionsundervisning vil blive en forkrøblet Skole; eller
hvad vil man sætte i Religionsundervisningens Sted?
Mon den almindelige Religion eller den moderne bor
gerlige Moral med sin bitre Haan af alt religiøst og sin
Fornægten af alt guddommeligt, skulde være skikket til
at tage Arv efter Kristendommen og være en sund Lær
dom for Børn? Pastor Chr. Møller har Ret, naar han
har udtalt: «Skolen bør ikke have andet med den at
gjøre, end at lukke sine Døre for den.»
«Kristendommen er ikke blot Liv, men ogsaa Lære
og historisk Overlevering, hvilket indeholder mere end
den blotte Bibelhistorie, og den kristelige Stat bør drage
Omsorg for, at denne Overlevering og Lære bringes alle
nær.« (Martensen). Barnet maa i Skolen gjøres fortro
lig med den hellige Skrift og undervises saaledes, at
det senere kan benytte denne Bog, som for os Prote
stanter er Reglen og Rettesnoren for Lære, Tro og Liv.
Der er en Række Fortællinger, Oplysninger af historiske,
geografiske og kulturhistoriske Forhold og endelig de
vigtigste kristelige Hovedlærdomme at meddele og for
klare ved oplysende Eksempler, Bibelsprog og Salmevers,
hvilket alt er Gjenstand for Undervisning.
Følge vi
nu her en Methode, helt forskjellig fra al anden Methode,
saa Religionsundervisningen kommer til at staa ikke som
det centrale, hvorom alt andet slutter sig, eller kommer
den til at staa som noget isoleret og løsrevet, der gri
ber forstyrrende ind i den anden Undervisning? Det er
langt fra.
I ethvert Fags Methode er der noget sær
egent, for det ejendommeligt, Regning, f. Eks. har sin,
Historie sin Fremgangsmaade; men i alle Fag er der,
naar Undervisningen drives paadagogisk og methodisk
rigtig, en fælles Fremgangsmaade, til al. god Undervis