193 / 305
Betydning for det, og ligeledes Villien derved, at de vække
min Lyst eller Ulyst, og saaledes tilskynde mig til eller
holde mig fra Handling; dog maa bemærkes, at der,
saalænge Mennesket drives til Handling af Følelsen
alene, endnu ikke er Tale om en egentlig Villiesytring;
dette bliver der først, naar Erkjendelsen træder til med
sin Overvejelse og afvejer Grundene for og imod; thi
Villien er Evnen til at bestemme sig efter fornuftigt
Overlæg. Følelseslivet er det tilskyndende og drivende
i Menneskelivet, den varmegivende Kraft, hvorfra Bevæ
gelsen udgaar. Efter det salomoniske Ord: «Bevar dit
Hjærte fremfor alt det, som bevares; thi fra det udgaar
L iv e t,» tager jeg ikke i Betænkning at anse Følelsen
som det centrale i Menneskelivet, hvilket ogsaa har fun
det sit Udtryk i, at man i daglig Tale kalder et Men
neske uden Følelse et Umenneske, men derimod ikke be
nævner et svagt begavet Menneske saaledes. Raabeden
vil til syvende og sidst bave sin Grund i Mangel paa
naturlig Følelse, men ikke i Mangel paa intellektuel Ud
vikling. I en Tidsalder som vor, hvor de kritiske, døm
mende og nedbrydende Kræfter synes at have Overvæg
ten, mens de skabende Kræfter slumre, vil der for dem,
der have med Skolens Gjerning at gjøre, være særlig
Opfordring til at tage Sigte paa Følelseslivets Udvikling.
Al virkelig anskuelig Undervisning maa paavirke
hele Menneskets aandelige Liv, baade Erkjendelsen, Fø
lelsen og Villien; det vil imidlertid være indlysende, at
de forskjellige Undervisningsfag ikke paavirke alle Sjæle
evner ligelig, et vender sig mere til en Side, et andet
til en anden. Ogsaa Religionsundervisningen, naar den
drives, som den skal og afpasses efter Barnets Behov og
Fatteevne, kan fuldt saa vel som noget andet Fag gjøres
anskuelig og saaledes indordnes i Skolen, hvortil kom
mer, at den T r a n g , ethvert Barn har til Gudsforholdet,
og de Anlæg i religiøs Retning, som ethvert Barn har,