198 / 305
fra ham; naar han paa sædvanlig Maade lader noget
fødes og faa Liv, sker det paa den Maade, han har be
stemt for hver Art, og som vi ere vante til at se det;
men her lader han os staa Ansigt til Ansigt med Al
magtens skabende Ord for at styrke vor Tro; her møde
vi det samme skabende Ord, der i Tidernes Begyndelse
skabte denne Verden med alt det, som rører sig i den.
Kunne vi komme Løsningen nærmere af Livets store
Gaade?
Vi vide vel, at under visse givne Betingelser
bliver der Liv, men selve Livets Kraft kunne vi ikke
opdage, vi kunne jo saaledes ikke ad Videnskabens Vej
forklare, hvorledes det sjælelige Liv forbinder sig med
det legemlige; her se vi kun ved et Spejl i en mørk
Tale.
Hvor Fornuften ikke kan komme videre, der
træder Troen til.
I denne Fremstilling er intet for
nuftstridigt, kun at vi ærlig indrømme den Grænse, der
er sat for den menneskelige Erkjendelse, og som vi her
nede aldrig komme ud over. Her er ingen Tale om at
forklare Underet, end mindre om at bortforklare det; vi
vise kun Børnene, hvor meget underfuldt der er i Ver
den, hvorledes det underfulde møder os ved hvert Skridt
i Verden, selv der, kvor vi indbilde os at være trængte
til Bunds; men det vidner tillige for os om Skaberens
Almagt og Visdom, som vi skulle forstaa, »naar vi ere
blevne rene af Hjærte«.
Religionsundervisningen omfatter dog ikke alene
Bibelhistorie, men ogsaa Meddelelse af de kristelige
Hovedlærdomme og Grundtrækkene af den kristelige
Moral, hvad enten dette nu sker ved Bibellæsning med
tilhørende Forklaring eller ved Lærebogsundervisning.
At denne Undervisning paa intet Punkt maa optræde
strengt dogmatisk, end mindre polemisk og fordømmende
anderledes troende, er en Selvfølge; derimod maa den
være anskuelig og paa det nøjeste afpasset efter Bar
nets Fatteevne. Man maa gaa ud fra bibelske Fortæl