186 / 305
Religionsundervisningen i Folkeskolen.
I.
A f alle de pædagogiske Spørgsmaal, som sætte
Sindene i Bevægelse og i en meget lang Aarrække have
staaet paa Dagsordenen, er vel intet af mere indgribende
Betydning for Skolens, ja for Folkets Liv, end Spørgs-
maalet, om Religionsundervisning skal meddeles i Folke
skolen eller ikke. Bevægelsen t Udlandet gaar for Øje
blikket de fleste Steder i Retning af at fjerne Religions
undervisningen fra Folkeskolen eller i alt Fald af at
meddele den i e nF o rm , som er vidt forskjellig fra den,
hvorunder den meddeles herhjemme, og da der ogsaa
hos os hæver sig Røster, baade fra Kristendommens
Venner og dens Fjender, der tilraade at gaa i det frem
mede Spor, bør enhver alvorlig Skolemand søge at komme
til Klarhed for at kunne finde sit Stade, om Kampen
for Alvor skulde bryde løs her hjemme. Det maa un
dersøges, om de Grunde, som anføres mod Skolens Re
ligionsundervisning, baade de rent pædagogiske, de kri
stelige og de politike ere plausible, og om Forholdene
hos os nødvendiggjøre eller ønskeliggjøre en saa gjen-
nemgribende Omdannelse af vort Folkeskolevæsen. Jeg
tror det ikke, men maa betragte det som en Ulykke,
ej alene for Skolen, men for hele Folket, hvis langt
overvejende Del faar sin Uddannelse i Folkeskolen, om
Religionsundervisningen blev fjernet eller den kristelige
Religionsundervisning blev omdannet til en «almindelig»;
det vil være det første Skridt til at fjerne Kristendom