147 / 230
144
V ilh . L orenzen
Af ganske særlig Betydning i denne Forbindelse var
det selvsagt, hvilke Mænd Københavns bybygn ingsmæ s
sige Skæbne var betroet. Her træffer man overvejende
dansk- eller norskfødte Mænd. I Christian V ’s Dage var
der kommet en vis Fasthed i Stadens tekn iske Forvalt
ning. Stadskonduktørembedet var oprettet 1690, og
Stadsbygmesterens Stilling var blevet konsolideret. Der
imod savnedes stadig og stærkt en faglig uddannet
Stadsingeniør. Som Københavns første
S ta d s k o n d u k tø r
fungerede E lovius Mangor fra 1690 til sin Død 1714,
hvorefter Stillingen i nogle Aar indehavdes af hans
Enke. Fra 1717— 21 var den fremragende Mathematiker
J. F. Ramus Stadskonduktør, kendt ogsaa for sin V irk
somhed som Arkitekt. Han afløstes af Søren P. Balle, i
hvis Lod det faldt at medvirke til Stadens Genopbyggelse
efter Branden 1728. Alle tre var Nordmænd.3)
Ved Frederik IV’s Tronbestigelse var den 1693 ud
nævnte Bygmester, Københavneren Johan Conrad Ernst,
tillige
S ia d s b y gm e s te r
og beklædte Embedet til sin For
fremmelse til Generalbygmester 1716; fra 1693 var han
tillige Søetatens Bygmester og besad form elt Stillingen
til 1735. Ernsts Eftermand som Stadsbygmester blev
Johan Albrecht Hiller.4)
Bag Stadsbygmesteren s to d— som øverste Autoritet —
G en e ra lb y gm e ste ren .
Efter Lambert v. Havens Død 1695
havde dette høje og vigtige Embede im idlertid staaet
ubesat, indtil det 1705 overdroges den arkitekturkyndige
Brandenborger W ilh. Fr. v. Platen, der 1716 afløstes af
J. C. Ernst.
Af
m e r e u n d e ro rd n e d e kgl. B y gm e s tr e
var der de to
1703 ansatte kgl. Bygmestre, Hollænderen Christoph
Marselis og den vistnok indvandrede Tysker, Ernst
3 ) S ta d sk o n d u k tø r e n 1690— 1940. G eddes K ort 1940.
4 ) V ilh . L o ren zen : K b h .sk e P a læ er I, p. 37 f. — C. E llin g : H o l
m en s B y g n in g sh isto r ie , 1932, p. 13.