149 / 230
146
V ilh. L orenzen
ganske vist ofte samarbejdede lykkeligt med Stadsbyg
mesteren og Stadskonduktøren.
Forøvrigt var der noget mærkeligt uafklaret ved Kø
benhavns Styrelse i Enevæ ldens første Slægtled. Man
havde eksperimenteret sig frem, og dette gør sig ogsaa
gældende i Frederik IV’s Dage. Stadig var Kancelliet det
Kollegium, Københavns Magistrat havde at holde sig til.
I Følge Frederik IV’s Forordning om Politiets Adm ini
stration 1701 oprettedes im idlertid en
P o lit ir e t
af høj-
fornemme Folk, hvori ogsaa Bystyret var repræsenteret,
og i hvis saglige Forhandlinger Politim esteren skulde
tage Del. 1708 blev denne Politiret slaaet sammen med
det 4 Aar i Forvejen oprettede
C omm e r c e k o lle g iiim
til
Fremme af Handel og Manufaktur og blev nu til Politi-
og Commercekollegiet, der bestod til 1731, da dets For
retninger overtoges af Bystyret. Hvor stor Indflydelse
dette Dobbeltkollegium fik, er im idlertid et Spørgsmaal,
men talrige Aktstykker viser i al Fald, at det blev en
hel Del benyttet — ogsaa i Byens tekn iske Forvaltn ing.6)
Det var kun naturligt, at Frederik IV og hans Mænd
var optaget af, hvorledes Københavns Befæ stning og hele
Forsvarsberedskab kunde styrkes, saa længe den store
nordiske Krig rasede — ogsaa i de Aar, Danmark—Norge
stod udenfor. Først da Krigen var forbi — i hans sidste
10 Aar — kunde mere fredelige Bybygningsforetagender
finde Sted. Det blev ganske v ist en stor Katastrofe —
Københavns Brand 1728 -— der blev den store Prøve paa,
hvad den enevældige Konge formaaede i Samarbejde med
det offen tlige Bygningsvæsen og da i første L inie selve
Staden Københavns. Interessant er, at i denne Konges
Tid Forstadsbebyggelsen udenfor D em arkationslinien er
i stærk Vækst.
6) O. N ie lse n : A n f. V. V I, p. 282 ff.