150 / 230
II
KØBENHAVNS BEFÆ STN ING MED
KASTELLET.
Da Henrik Ruse 1665 havde færdiggjort Kastellet til
Forsvar for Indsejlingen og da ved Christian V’s Tron
bestigelse N iels Rosenkrantz kunde aflevere Stadens
Fortifikationsværker mod Landsiden, var baade Kastel
og Landbefæstning utvivlsom t saa gode, som nogen i Da
tiden havde kunnet gøre dem. Ikke for intet var Henrik
Ruse ogsaa Ophavsmanden til de sidstnævnte Arbejder.
Dertil var i Christian V’s senere Aar kommet Gotfred
Hoffmanns „Christianshavns nye Værk“, det mægtige
Voldanlæg, der lagde sin krummende Arm beskyttende
om København mod Søsiden, korresponderende med Ka
stellet og i alt væsentligt færdigt ved Kongens Død
1699. Men at Landfrontens Udbygning ved Frederik IV’s
Overtagelse af Regeringsmagten en Menneskealder efter
Afleveringen var i nogen Grad forældet, kan ikke undre.
Fortifikationsvidenskaben havde ude i Europa ikke staaet
stille. De to store Modstandere, Franskmanden Vauban
(t 1707) og Hollænderen Menno v. Cohorn ( f 1704)
havde drevet denne Videnskab yderligere frem, og en
Styrkelse af Hovedanlægets Udenværker maatte blive
Følgen — før eller senere.
Værre var, at det engelsk-hollandske Bombardement
fra Søsiden under den kortvarige Krig 1700 ubarmhjer
tig havde afsløret Mangler ved Stadens Søfront; Chri
stian V’s ellers saa imponerende Værk havde vist sig
ikke at slaa til. Baade dette og Belejringen fra Land