151 / 230
148
V ilh. L orenzen
siden, som Karl XII’s Landgang i Hum lebæk mulig
gjorde, manede Regeringen til at tage sig sammen til en
Modernisering, eventuelt Udvidelse af Værkerne baade
mod Land- og Søsiden.
Givet er, at man samme Aar og u tvivlsom t under Ind
trykket af den Fare, Hovedstaden havde været i, lod
Jobst Scholten udarbejde Planer til en Forstærkning af
Fæ stningsforsvaret baade mod Land- og Søsiden. Umid
delbart efter Freden i Travendal maa han være gaaet i
Gang med Overvejelserne. Han var da Chef for Fortifi
kationsetaten i Hertugdømmerne, men maa være kaldt
til København for, som vor første Fortifikationsekspert,
at yde sin Bistand ved dette højvigtige Foretagende. I to
Kort er nedfæ ldet de forskelligé Tanker, man gjorde sig
om den m est hensigtsmæ ssige Ordning af Københavns
Forsvar.
Den m est radikale (Ktvk. 1942, T. XXIII) flytter Land
forsvaret helt ud mod Søerne og antyder tillige, som
Alternativ, en Forlængelse af Voldanlæget udenom Ka
stellet, først ud i det lave Vand her og — paa den anden
Side Sejlløbet -—- korresponderende med en Forlængelse
af „Christianshavns nye Værk“. Nordpaa over Refshale-
grunden udfor denne Forlængelse og m idt paa Refshale-
grunden er projekteret et Fort i Form af et Hornværk.
Unægtelig er dette Forslag interessant, det peger baade
tilbage og fremad -— tilbage, fordi det atter optager en
Tanke fra Christian IV’s Dage, idet
m a n in d d r a g e r Sø-
te rra in e t i F o r tif ik a tio n s s y s tem e t
(Ktvk. 1930, T. XII).
Var dette sket, havde man undgaaet Englændernes Bom
bardement af Staden 1807. Og Forslaget peger fremefter,
idet det foregriber Anlæget af Fortet Trekroner. Et Fort
her havde forøvrigt været paatænkt allerede i Christian
V ’s Tid.7)
7) C. E llin g : H o lm en s B y g n in g sh isto r ie , p. 20.