154 / 868
1931.
74
Lov om Ligbrænding.
14Marts.
Forinden Politiet afgiver saadan Attest, skal det paase:
Nr. 60. a. at de i § 2 fastsatte Betingelser for Foretagelse af Lig
brænding er opfyldt; — b. at der foreligger Dødsattest, ud
stedt af den Læge, som har behandlet den afdøde under hans
sidste Sygdom, hvilken Attest maa indeholde Erklæring fra
Lægen om, at der efter hans Skøn ikke er nogen Grund til
Mistanke om, at Døden er foraarsaget ved en Forbrydelse.
Er den afdøde under sin sidste Sygdom ikke blevet behandlet
af en Læge, skal Dødsattesten med den nævnte Erklæring
være udstedt af Kredslægen (i København Stadslægen) paa
det Sted, hvor Dødsfaldet er sket. Politiet kan derhos, naar
det finder Anledning dertil, altid kræve, at den nævnte Er
klæring skal være afgivet af Embedslægen; — c. at Døds
faldet er anmeldt for Skifteretten og til Ministerialbogen (i
de sønderjydske Landsdele til Personregisteret).
§ 4.
Naar Ligbrænding har fundet Sted, skal Asken
enten begraves paa en Kirkegaard eller andet af Justits
ministeren godkendt Sted eller hensættes i særlig dertil ind
rettede, af Justitsministeren godkendte Rum.
Justitsministeren eller ifølge dennes Bemyndigelse ved
kommende Politimester (i København Politidirektøren) kan
dog tillade, at der forholdes med Asken paa anden sømmelig
Maade end i lste Stk. foreskrevet, forsaavidt der foreligger
et bestemt udtalt Ønske herom fra den afdøde.
§
5
. Det kan ikke paalægges Folkekirkens Præster at
forrette Jordpaakastelse eller foretage anden kirkelig Hand
ling, hvor Ligbrænding finder Sted.
§ 6. Nærmere Forskrifter om Udførelsen af Ligbræn
ding gives af Justitsministeren i et Regulativ, der tillige
kan fastsætte Straf af Bøder for Overtrædelser af samme.
§
7.
Ved denne Lovs Ikrafttræden ophæves Lov Nr. 58
af 1. April 1892, jfr. Lov Nr. 51 af 5. Marts 1910 og Lov Nr.
78 af 12. Marts 1923. De før den 1. Juli 1923 i de sønder
jydske Landsdele gyldig afgivne Erklæringer om Ligbrænding
bevarer deres Gyldighed, selv om de ikke opfylder Betingel
serne efter denne Lov.
Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.
Lov-Tid. A. Nr. S. S. 122—25. Udg. 25. Marts.