Cirk. ang. Iljælp til arbejdsløse.
681
1931.
løshedshjælp til Personer, hvis Beskæftigelse i Erhvervslivet 3 Dec.
har været af en ganske kortvarig eller tilfældig Karakter, Nr. 169.
eller dog ligger længere tilbage i Tiden.
d.
Ansøgeren skal være uforskyldt arbejdsløs.
Overfor Ministeriet er det gjort gældende, at unge Per
soner forlader deres Pladser i Landbrugsvirksomheder og
derefter søger midlertidigt Arbejdsløshedshjælp, hvorved ikke
alene Antallet af Ansøgere forøges, men Landbruget ogsaa
berøves den fornødne Arbejdskraft.
I denne Anledning skal man henlede Opmærksomheden
paa, at det allerede i Cirkulæret af 31. Oktober 1931 er udtalt,
at Personer, der uden fyldestgørende Grund forlader deres
Arbejde,
ikke kan anses for arbejdsløse
i Lovens Forstand og
derfor ikke er berettiget til midlertidig Arbejdsløshedshjælp.
Det er derfor en Selvfølge, at en Person, der enten bryder
en af ham selv indgaaet Arbejdskontrakt eller opgiver det
Arbejde, han hidtil har haft, blot fordi han foretrækker at
faa Understøttelse fra det offentlige, ikke kan betragtes som
uforskyldt arbejdsløs og derfor hverken straks eller senere vil
kunne faa Hjælp i Henhold til denne Lov.
e.
Tilflytning til Byerne.
I Cirkulæret af 31. Oktober 1931 er det under Pkt. III. B.
udtalt, at Kommunalbestyrelsen nøje skal undersøge, om en
Person af den dér omhandlede Gruppe, der søger midlertidig
Arbejdsløshedshjælp, kan anses for at have taget egentligt
Ophold i Kommunen.
Da det imidlertid har vist sig, at der i et vist Omfang er
sket en Tilstrømning til Byerne af arbejdsløse fra Landet,
og at disse forbliver i Byerne, skønt det ikke har været dem
muligt at skaffe sig Beskæftigelse dér eller gennem de der
værende Fæstekontorer, skal man udtale, at Kommunal
bestyrelserne nøje maa have deres Opmærksomhed henvendt
paa dette Forhold. Dette gælder ikke mindst i Tilfælde af,
at det drejer sig om en Person, der normalt søger Beskæf
tigelse ved Landbrugsarbejde, og som er kommet til Byen