766 / 868
1931.
686
Skr. ang. Fattighjælp.
4 Dec. gifte Kvinder kun selvstændig Adgang til at faa Alderdoms-
Nr. 190. understøttelse, forsaavidt de var fraseparerede eller fraskilte.
En konsekvent Fastholden af Administrationens nævnte
Standpunkt maatte føre til, at saadanne Kvinder maatte
kunne faa Alderdomsunderstøttelse straks efter Separationen
eller Skilsmissen uden Hensyn til hidtil modtagen Fattig
hjælp, forsaavidt de i øvrigt opfyldte Betingelserne. Men
denne Konsekvens vilde man dog ikke tage, og det blev derfor
nødvendigt i selve Loven at fastslaa, at i denne Henseende
betragtes Hjælp ydet Ægtefællen som tillige oppebaaret af
hende selv. Ved de senere Love er denne Linie blevet fast
holdt.
En anden — og meget betydelig — Vanskelighed opstod,
da Spørgsmaalet om at give Kvinder kommunal Valgret
kort efter Aarhundredeskiftet blev aktuelt. Saavel Lovgiv
ningsmagten som Administrationen var klar over, at naar
modtagen Fattighjælp afskar fra Valgret, maatte dette ogsaa
gælde for en gift Kone, der havde modtaget Fattighjælp,
og det blev derfor — under Hensyn til den raadende Opfat
telse af Problemet om saadan Hjælps Virkninger i øvrigt
— nødvendigt i Lovgivningen om den kommunale Valgret
at optage en udtrykkelig Bestemmelse herom, jfr. Lov af
20. April 1908 og Lov af 29. Marts 1924. I Lovene om Valg
til Rigsdagen er en tilsvarende Bestemmelse ikke optaget,
men ikke destomindre har Administrationen paa Trods af
det principielle Standpunkt stedse fortolket disse Love paa
dette Punkt paa samme Maade som de kommunale Valglove.
Ogsaa paa andre Omraader medførte Princippet om,
at Hjælp ydet en Hustru ikke skulde medføre Virkninger
for hende, Urimeligheder. Efterhaanden som flere og flere
Former for Hjælp kunde ydes uden Retsvirkninger, gennem
førtes det Princip, at det var en Betingelse for Ydelse af
saadan Hjælp, at vedkommende i en vis Tid ikke havde
modtaget Fattighjælp, jfr. saaledes Hjælpekasselovens § 3,
Stk. 2, Fattiglovens § 63, Stk. 1, og Aldersrentelovens § 2,
Stk. 1 Nr. 4. En konsekvent Fastholden af det nævnte Princip
maatte da medføre, at denne Begrænsning ikke skulde gælde