768 / 868
1931.
688
Skr. ang. Fattighjælp.
4 Dec. der end
ikke har Pligt til at forsørge sig selv.
I denne Forbin-
Nr. 190. delse kan nævnes, at i de Tilfælde, hvor Faderen ikke har
Pligt til at forsørge sig selv, nemlig naar han ikke er fyldt
18 Aar, medfører Ikke-Opfyldelse af Bidragspligt overfor
Børn udenfor Ægteskab ikke Fattighjælps Virkninger for
Faderen — ligesom Hjælp ydet Børn ikke betragtes som
Fattighjælp for Moderen, hvis hun er under 18 Aar, — og det
synes da berettiget at opstille det Axiom, at Pligten til i
Forholdet til det offentlige at forsørge andre har som absolut
Forudsætning, at vedkommende har Pligt til at forsørge sig
selv. Denne Opfattelse bestyrkes yderligere, naar henses til
Fattiglovens § 12, hvorefter det, naar en Hustru har særegne
Midler eller Indtægter, kan paalægges hende at yde Bidrag
til Mandens Underhold; det maa antages, at denne Bestem
melse bygger paa den Forudsætning af en gift Kvinde har
Pligt overfor det offentlige til at forsørge sig selv; thi under en
modsat Forudsætning maatte Bestemmelsen formentlig gaa
ud paa, at en gift Kvinde under de i Bestemmelsen omhand
lede Forhold først og fremmest skulde forsørge sig selv,
inden der — med Fattighjælps Virkning for Manden — ydedes
hende Hjælp.
Naar der herefter rejses det Spørgsmaal, om det Stand
punkt, at Hustruen har Pligt til at forsørge sig selv, er i Strid
med Ordlyden af Bestemmelsen i § 10, hvorefter Hjælp ydet
Hustruen skal betragtes som oppebaaret af Manden og for
ham medføre Fattighjælps Virkninger, skal bemærkes, at
Hovedbestemmelsen om Indtræden af Fattighjælps Virknin
ger findes i Fattiglovens § 1, Stk. 2, og antager man, at Hustru
en har Pligt til at forsørge sig selv, medfører Hjælp ydet hende
Virkninger for hende i Henhold til sidstnævnte Bestemmelse.
Og hertil slutter sig saa § 10, der som Korrelatet til Bestem
melsen i § 2 om, at Manden har Pligt til at forsørge Konen,
kun siger dette, at den Hjælp, der ydes Hustruen, ogsaa
medfører Virkninger for ham.
Socialministeriet mener herefter ikke, at lovmæssige
Hensyn taler imod at forlade den hidtidige Opfattelse, og
da denne ud fra de først anførte Betragtninger efter Mini-