121 / 681
1 0 8
BRANDFORSIKRINGEN 1731—1795
kendelse, m en ogsaa saa sin Mening tillagt en ganske anden Vægt end
før, var det dog u tv iv lsom t D irek tion en , der høstede den største Fordel
og b lev Magtens Tyngdepunk t. Der er kun faa Ek sem p ler paa, at dens
Ønsker ikke er b leven opfyldt. G eneralforsam lingens væ sen tligste Betyd
n ing b lev det, at den gav D irek tionen forøget M yndighed og virkelig Ret
til at tale paa Interessen tskabets Vegne. Derved b lev den et betydn ings
fuldt Vaaben i Kampen for Brandforsikringens Selvstyre.
Alligevel/-føltes U lem p erne ved , at det i Reglen kun var en forho ld s
vis ringe Del af de 120 Komm itterede, som regelmæssigt gav Møde paa
Generalforsam lingerne. Man kom derfor snart ind paa skriftligt at h en
vende sig til dem og lade dem kvartervis h o ld e Møder og derpaa ind
berette Resu ltatet af Forhand lingerne. Trods enkelte Protester fæstnedes
d enne F rem gangsm aade og b lev anvend t i talrige T ilfæ lde, f. Eks. da
Talen var om Forsikring a f R eb erbanern e og af de teglhængte Huse
uden for Portene, om Udbyttet, om Regnskabernes Kvittering etc.
Kunde det være Tv ivl underkastet, hvor vidt D irek tion en hand lede
i O veren sstemm else m ed Funda tsen s Ordlyd, naar den i Stedet for at
samm enka ld e en G eneralforsam ling indh en ted e de K omm itteredes skrift
lige Vota, var det sikkert uden for alle Regler, som det skete angaaende
Spørgsmaalet om en ny Funda ts, om B idraget til Krndttaarnenes Byg
n ing og til Kristiansborg Slots G enop førelse, at lade foretage en A fstem
n ing b landt Brandforsikringens sam tlige In teressenter. Ved den sidst
nævnte Lejlighed lod da ogsaa 15 K omm itterede tilføre P ro toko llen , at
efter deres An sku else var en saadan a lm ind elig Afstemn ing et Indgreb
i de Komm itteredes R ettigheder1). Byen s Ildebrand vend te im idlertid
In teressen i en anden Retning, og Spørgsmaalet b lev ikke afgjort.
G eneralforsam lingens N yordn ing skabte en ny In stitu tion , som
videre udvik let b lev et af de betydn ingsfu ldeste Led i B randforsikrin
gens Organisation og kom til ikke b lot at yd e D irek tionen en væ sen t
lig Støtte i dens Kamp m od Magistraten, m en ogsaa paa talrige andre
Omraader b lev den en vigtig Hjælp. Talen er om deh af D irek tionen
inden for hvert af de 12 Kvarterer udnævnte T illid sm and , som første
Gang b lev valgt i 1740 og fornyet i 17552) Han sku lde oprindelig kun
forestaa Valget af K omm itterede til G eneralforsam lingerne, m en fik
snart under Navn af Kvarterets F o rm a nd 8) til Opgave samm en m ed det
paagæ ldende Kvarters Komm itterede at drøfte ogsaa andre af Brand
forsikringens Anliggender. I 1756 tog D irek tionen det afgørende Skridt
og bad Kvarterernes Formænd , »naar Fornød enh ed en det udkrævede«
at sam les m ed den for at drøfte, hvad der kunde ligge for af Interes
sentskabets Sager4). D isse Raadslagninger, der til at begynde m ed var
ganske private, — fra en enkelt Side betegnedes de som u lo v lig e 5) — , b lev
i 1758 godkend t af In teressen terne6) som en fast Institu tion , m en fik
dog først deres endelige Sk ikkelse i Forbedringsposterne 1769. Medens