14
I N D L E D N I N G
b live gennem ført uden hans Medvirkning. Hans private Form aal gen
nem Oprettelsen af et A ssuranceselskab at skaffe sig en Indtægt, var
aabenbart ikke det m ind st betydn ingsfu lde. Da han , v istnok endnu i
Løbet af 16791), ind send te en Gentagelse af de oprindelige Udkast,
knyttede han dertil en Ansøgn ing om i Betragtning af den »stoer
Vmagh och Møie«, han havde haft, at maatte b live ansat som Skriver
ved det ny Selskab og derfor af hver E jendom oppebære IV
2
Rd.
Sam tidig bad han
0111
T illadelse til at lade Funda tsen trykke. Først
da An søgn ingen d. 17. Februar 16802) i endnu m ere ind trængende Ord
var b leven fornyet, opnaaede han , vel ikke at den b lev bevilget, m en
at Kongen den 1. September 1680 befalede Magistraten3) i T ilslu tn ing til
de indgivn e Forslag at udarbejde »en fu ldkomm en Brandstyrsordn ing,
saaledes som I eragter dend atf os allernaad. til Stadens og sambtlige
Jndvaanern is Nytte og GafTn at kunde confirm eris«.
Hvad Gert Meyer m est af alt maatte frygte, syntes saaledes at
sku lle indtræffe. Sagen laa nu ud elukkende i M ynd ighedernes Haand
og vilde sand syn ligv is blive ordnet uden hans Medvirkning. Han tabte
dog ikke Modet, m en indgav efterhaanden to nye Ansøgn inger, h en
ho ld sv is d. 5. N o vem b er 1680 og i Januar 16814), i hvilke han ind
trængende bad
0111
T illadelse til at lade Fundatsen trykke og V irk som
heden begynde. Sam tidig foreslog han hver Gang nog le m indre Æ n
dringer i det indsend te Udkast. Den vigtigste var Forandringen i den
aarlige Præm ie fra 4 til 6 p af hvert forsikret 100 Rd., samt B estem
m elser om , at Kassen sku lde være hos en af D irek tørerne, og at Inter
essen terne i Ildebrandstilfæ lde var forpligtet til at staa h inand en bi og
hver i sit Hus sku lde raade over 2 Læderspande og en lille Sprøjte.
Gert Meyers U dho ld enh ed b lev om sider belønnet. Ved Reskriptet af
22. Januar 1681n) gav Kongen efter for hans ihærdige Anm odn inger og
tillod ham at trykke Fundatsen*). Mærkeligt nok syn es Selskabet al
drig at være ført ud i Livet. Fork laringen er rim eligvis den m eget
nærliggende, at det k jøb enhavn sk e Borgerskab endnu ikke var m oden t
for en saa frem skreden P lan og derfor har foretrukket den m ere pri
m itive og utilfredsstillende Ordning, som um iddelbart efter b lev stillet i
Udsigt af de to Selskaber, der m ed Myndighedernes Sam tykke b lev
stiftet. Da Meyer derved m istede sin Støtte, maatte hans P laner op
gives. Muligvis er han ogsaa paa dette T idspunkt afgaaet ved Døden .
Den eneste Frugt af hans Arbejde b lev den ind irekte at have
givet Stødet til Oprettelsen af de to Selskaber, som kendes fra Chri-
*) I Schous Register over Forordninger, VI. Del.
1778
. S.
239
omtales der
7
a
1681
:
Den frivillige Vedtægt ang. ulykkelig Ildebrands Assecurants i Kjøbenhavns
Stad; trykt efter Kongel. Tilladelse af
22
. Jan.
1681
. Khavn.
4
to. En saadan
Vedtægt findes dog hverken omtalt i Bibliotheca Danica eller optaget i Kvart
udgaven af Kgl. Forordninger og aabne Breve
1670
—
1870
.