![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0031.jpg)
18
INDLEDNING -
Skrift, sku lde væ re Selskabets faste Mærke, og' endelig at In te ressen
terne indby rdes b u rd e overtænke, hvilke Æ n d rin g e r de kund e ønske
gennem ført, inden Bestemm elserne blev forelagt Kongen til Sanktion.
P aa dette T id spunk t saa m an F rem tiden tillidsfu ldt i Møde. R ime
ligvis kom det af, at de r endnu ikke v a r stillet Krav
0111
Opfyldelse af
In te ressen te rnes Forpligtelser. A b raham W uch te rs havde vel haft B rand
paa sin E jendom (paa én Del af den nuvæ rende Kancellibygnings
Grund), m en ikke k u n n e t kræve E rstatn ing , da Kongen ikke vilde til
lade ham at opføre nogen ny E jendom . I dette Tilfælde slap Hus
ejerne med at betale 2 $ til de B randsvende, de r havde gjort sig
særlig fortjen t. Ved første Lejlighed, hvo r der virkelig blev stillet
Krav til de forsikrede, sku lde det im id lertid vise sig, hv o r ringe Sam
m enho lde t var. N atten mellem d. 11. og 12. Marts 1684 u db rød de r
Ild paa Nørregade i Magister P. Fo ss’ E jendom , som helt blev et Bytte
for F lamm e rne . 1). 22. Maj meddelte han det til O v e rp ræ sid en ten1)
og bad ham som B randkom pagn iets F o rm an d at samm enka lde In te r
essenterne. Dog tyder det ikke paa nogen særlig Overbevisning om at
være sikker paa H jælp, n a a r h an først og fremm est angav som sit
Ønske blot at vide, hvorefter h an havde at rette sig og følte det nød
vendigt at understrege, at »Gud veed ellers at jeg ey til and en Ende
hafver in teresseret udj bem te Compagnie, end at jeg dend nød lidende,
n a a r U-lycken ram te h ann em , vilde efter fellis Fo rsk rifn ing , m ed ald
tilbørlig P lich t secundere. Næ rer og derfore den faste Tillid til de
gode H e rre r og de øfrige In te ressen te r udj bem te Societet, at ingen,
som k iendis ved sin H aand og Seigl un d slaa r sig fra den Æ qv ite t
og B illighed, som Con tracten paa B rando rn ingen op rettet m ed sig
fø re r..............« Det viste sig ogsaa sna rt, at E rsta tn ingen ikke va r saa
let at opnaa. Fo ss’ Stilling blev ret vanskelig paa G rund af en Proces,
h a n sam tidig m aatte føre m ed en Nabo, hvis E jendom va r bleven an
tænd t, og som nu krævede E rsta tn ing af barn. Fø rst da denne Sag
ved Højesteret va r end t m ed F rifind e lse2), kunde h a n m ed Iver drive
p aa E rsta tn ing sspø rg sm aa le t8). Dertil k om , at dette k u n vanskeligt
kunde afgøres, fordi adskillige af Kompagniets In teressen ter u n d e r de
go ttho rpske Fo rv ik linge r opho ld t sig i Holsten. Rimeligvis h a r Til
bøjeligheden til at betale heller ikke væ ret særlig stor. I hve rt Fald
viste det sig, da de r om sider paa Magistratens T ilskyndelse d. 19. April
1686 blev afhold t et Møde paa R aadstuen af de forsikrede, at k u n de
17 gav M øde4). Nogle udeblev uden Begrundelse, and re erk læ rede sig
fo rud tilfreds med Resultatet, m edens enkelte u n d e r forskellige Paa-
skud nægtede at have noget m ed Selskabet at gøre. De m ød te gik
ud fra, at U nde rsk rifte rne va r b indende og tilkend te Foss en E rsta t
ning paa 50 Rd. af hve r E jendom , som havde væ ret fo rsik ret paa
det T idspunk t, da B randen fandt Sted. Sam tidig besluttede m an at